- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
93

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Haandværk og Industri.

93

blev det bærende Moment. Dette er dog kun delvis rigtigt.
System-Ændringen kom ikke som et dræbende Slag, der pludselig berøvede de
bestaaende Anlæg deres Eksistensbetingelser. For det første sørgede Regeringen
for at gøre Overgangen saa lempelig som muligt, idet der udbetaltes
Fabrikanterne betydelige Afviklingssummer i de første Aar, og dernæst virkede
Krigen 1807-14 paa en Maade i samme Retning som den merkantilistiske
Politik, idet den fremkaldte en paa abnorme Forhold beroende Beskyttelse.
Der fremvoksede da ogsaa i denne Periode en efter Forholdene ingenlunde
ubetydelig ny industriel Virksomhed, hvad man bl. a. kan se deraf, at der
i Aarhundredets Begyndelse udstedtes en Mængde (fra Fr. VI’s
Tronbestigelse indtil 1814 ikke mindre end 272) Bevillinger paa nye og
Konfirmationer paa tidligere Fabrikanlæg.

I Praksis blev snarere Krigens Ophør 1814 og de nærmeste Aar derefter
det Vendepunkt, hvorfra det nye daterer sig. Først da kom det egentlige
Tilbageslag; Tabet af Beskyttelsen virkede nu med sin fulde Kraft, og hertil
kom, at Krigen havde berøvet Industrien en stor Del af dens Arbejdskraft,
ligesom Afstaaelsen af Norge skilte den af med en væsentlig Part af dens
Marked. Tager man nu i Betragtning den langvarige Pengekrise, der mest
af alt giver Aarhundredets første Decennier deres Særpræg, er det ikke at undres
over, at det var vanskeligt at holde de ældre Industriforretninger oven
Vande: fra 1813 til henimod 1830 var Seddelkursen jo stigende, Pengenes
Værdi var opadgaaende, men da det betød, at Varepriserne var dalende,
er det forstaaelig^ at dette maatte bidrage til at forøge de øvrige
Vanskeligheder, Fabrikkerne havde at kæmpe med i denne Periode.

Aldrig har den danske Industris Tilstand været elendigere end i Tiden
omkring 1820. Det er betegnende, at medens der under Krigen havde
været c. 400 Vævestole i Gang i Kjøbenhavn, var Antallet i 1821
reduceret til en Fjerdedel. Alt i alt fandtes der paa denne Tid noget over 100
„Fabrikker" i Hovedstaden; men Tallet er vildledende, de fleste af disse
Anlæg vare smaa og lidet ydedygtige. I Provinserne fandtes saa at sige
ingen Fabrikindustri i moderne Forstand. Karakteristisk er det f. Eks., at
hele Landet kun havde 8 Jærnstøberier og Maskinfabrikker, hvoraf 5 i
Kjøbenhavn, og disse sysselsatte Aar 1823 i alt kun 39 Mennesker og
støbte samme Aar 1620 Skippund Jærn.

Et karakteristisk Træk for denne Tids Fabrikindustri er dens stærke
Spredning over en Mængde forskellige Opgaver, som synes at maatte have
ligget det nationale Arbejde fjærnt. Dette er sikkert ikke uden Forbindelse
med det før omtalte Bevillingssystem, og navnlig med Udstedelsen af de
saakaldte „udelukkende Privilegier" (Monopolbevillinger), hvoraf omtrent et
halvt hundrede saa Dagens Lys i Tiden mellem 1817 og 1829.

Haandværkets Tilstand har næppe været meget lysere end
„Storindustriens". Af samtidige Forfatteres Skildringer faar man det bestemte Ind-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free