- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
94

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94

Næringslivet og . dermed beslægtede Forhold.

tryk, at vor Haandværkerstand i det store og hele manglede Duelighed, og
de yderst faa, der hævede sig op over det almindelige Niveau, bekræfte
kun Regelen: tarveligt Arbejde, slette Redskaber, Snæversyn og reaktionær
Vedhængen ved det gamle nedarvede Tvangssystem. Det er sandt, at
Lavs-institutionen aldrig hos os fik den stramme, afsluttende Karakter som
i flere andre Lande; men den Idé, hvorpaa Institutionen hvilede, var gaaet
baade de ledende Mænd og de menige næringsdrivende for stærkt i Blodet,
til at de foran omtalte friere Strømninger fra Tiden omkring
Aarhundredskiftet kunde blive af Varighed. Da saa Tiderne vare slette og vedbleve at
være slette i den lange, trykkede og fattige Periode, der fulgte efter Krigen,
er det helt forstaaeligt, at man faldt tilbage og søgte Redning i de gamle
Midler: flere Privilegier, mere Beskyttelse. I Motiverne til et af de
Lovgivningsarbejder omkring 1820, der betegne Reaktionen, og som vistnok
ødelagde meget, der havde faaet Vækst efter den frisindede Forordning af
21/3 18.00, hedder det, at det maatte være Opgaven at indskrænke den
Frihed, „der maa antages at være mere skadelig end gavnlig for Samfundet
i Tider som de nuværende, da der klages over Mangel paa Næring i alle
Lav". Denne Udtalelse karakteriserer Tidens Tankesæt, fremmed som den
var for Forstaaelsen af, at Livet og Væksten maatte komme inde fra, at
Industrien maatte fornyes ved egne Kræfter.

Indtil hen i Trediverne vedvarede denne kummerlige Tilstand. Da
begyndte atter en friere Strømning at gøre sig gældende, og selv om denne
ikke gav sig Udslag i nogen væsentlig Forandring af den bestaaende
Lovordning, viste den sig en læmpeligere Anvendelse af denne. Af større
Betydning var det, at der hos de næringsdrivende selv begyndte at vaagne
en Erkendelse af, at der burde gøres noget for at hæve Haandværket og
Industrien fagmæssigt. Der oprettedes i Trediverne en Række
Haand-værkerskoler (for Guldsmede, Malere, Tømrere, Snedkere, Bogbindere), og i
det følgende Decennium stiftedes saavel „Haandværkerforeningen i
Kjøbenhavn" som det „Tekniske Selskab", begge af største Betydning for
Haand-værkernes faglige Dygtiggørelse i den kommende Tid. Samtidig vare
Bestræbelserne for at give Fabrikanter og industridrivende en mere omfattende
Uddannelse end hidtil i god Gang. Allerede i 1829 var den polytekniske
Læreanstalt traadt i Virksomhed. Aaret efter oprettedes et Læseselskab for
Haandværkere og industridrivende. Noget senere (1838) stiftedes
Industriforeningen i Kjøbenhavn med det direkte Formaal at virke til indbyrdes
Belæring og til Fremme af Industriens Tarv, men — karakteristisk nok —
med Front mod Lavene og den før omtalte „Haandværkerforening".

Mellem disse to Organisationer stod i den følgende Tid en rasende Kamp
for og imod Næringsfriheden, en Kamp, der blev særlig hidsig, efter at
Grundloven af 1849 havde paabudt, at alle Indskrænkninger i den frie og
lige Adgang til Erhverv, som ikke vare begrundede i det almene Vei, skulde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free