Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
Næringslivet og . dermed beslægtede Forhold.
det er ikke usandsynligt, at den større Intensitet, der kendetegner den
kjøbenhavnske Industri, i Virkeligheden mere end opvejer den numeriske
Overlegenhed, som Landdistrikterne absolut set og Provinsbyerne baade
absolut og i Forhold til Folketallet besidde over for Hovedstaden.
Et af de mest karakteristiske Træk, Tællingen af 1897 har lagt
talmæssigt for Dagen, er Landets forholdsvis stærkt udviklede
Haandværksdrift. Af de 7 7,000 Haandværks- og Industriforretninger havde 43,000
ingen Arbejdere, d. v. s. det var Smaamestre o. 1., som arbejdede uden
fremmed Hjælp. Og ved Siden heraf var der 29,000 Forretninger, som
kun beskæftigede mellem 1 og 5 Arbejdere hver. Tilbage bliver saa kun
4200 middelstore Virksomheder med 6-20 Arbejdere og c. 1200 større
Bedrifter med over 20 Arbejdere hver (heraf 800 med 21-50 Arb.,
260 med 51-100 og 165 med over 100 Arbejdere hver).
Haand værkets og den lille Industris stærke Udvikling er et Resultat af
den forholdsvis vidt fremskredne Arbejdsdeling, der præger det hele
Næringsliv i vort Land, og som til den anden Side giver sig Udtryk i, at
Landbruget er Landbrug og intet ud over dette. De dybere liggende
Aarsager hertil ere dels geografiske, dels næringsretlige og dels landøkonomiske.
Det sidste Moment har sikkert adskillig Vægt baade i denne
Sammenhæng og i Henseende til Betingelserne for den danske Industris videre
Udvikling, hvad vi straks skulle komme tilbage til.
Imidlertid maa den lille Industris numeriske Overlegenhed, som falder
saa stærkt i Øjnene, ikke forlede til en Underkendelse af Storindustriens
reelle Betydning. Medens de 29,000 Forretninger med 1-5 Arbejdere
kun havde en samlet Arbejderstyrke af c. 58,000, arbejdede der i de
5500 Forretninger med 6 Arbejdere og derover en mere end dobbelt saa
talrig Styrke (c. 118,000), ja de 165 største Virksomheder (med over
100 Arbejdere hver) lagde alene Beslag paa omtrent 1/5 af hele det
industrielle Arbejderkorps (34,000 af 177,000).
De for dansk Industrivirksomhed karakteristiske Træk falde ogsaa let i
Øjnene, naar man betragter den fagvise Fordeling af Personellet. Ordner
man Fagene efter Antallet af beskæftigede Personer (saavel over- som
underordnede), finder man først paa Listen en Række Haandværksfag:
Mwere, Herreskræddere, Dameskræddere, Skomagere, Smede, Snedkere,
Tømrere; alle disse Fag beskæftigede fra 12 til 18,000 Mennesker hver.
Først derefter følge egentlige Fabrikfag som Tekstilindustrien, Jærnstøberi
og Maskinfabrikation, Teglværker og Tobaksfabrikker, alle med 8-10,000
Personer hver. Saa følger atter en Række Haandværksfag og ved Siden
af dem nogle af de største landbrugsindustrielle Virksomheder: Mejerier,
Møllerier, Slagterier (med 6-7000 beskæftigede Personer hver).
Undersøger man, hvilke Fag der har den største Maskinstyrke, finder
man, at der kun er 10 egentlig stofbearbejdende Fabrikfag med over 1000
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
