- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
106

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106

Næringslivet og . dermed beslægtede Forhold.

249,000 Tons; næst efter følger Aalborg med 620 Skibe og 22,000 Tons
og Helsingør med 411 Skibe og 10,000 Tons.

Den Tvangsordning, der foran er skildret i korte Træk, var allerede
brudt i Princippet, før det 19. Aarh. oprandt. Efter at man havde gjort den
økonomiske Friheds Princip et Par vigtige Indrømmelser ved to
Forordninger af 1788 om Ophævelse af hidtil bestaaende Indskrænkninger i
Handelen med Korn og Kreaturer, stilledes Udenrigshandelen paa en helt
ny Fod ved Toldforordningen af 1/2 1797. Dennes væsentligste Betydning
laa maaske mindre i dens mange Detailbestemmelser og dens nye
Toldtarif (hvorunder Ophævelse af alle de bestaaende Udførselsforbud og de
fleste af Indførselsforbudene), end i det Frihedens Princip, den fastslog, og
som bl. a. gav sig Udslag i de vigtige Bestemmelser om Kreditoplags- og
Transitoplagsret, der nu, i Modsætning til tidligere, tilstodes alle vigtigere
Varer og alle Søkøbstæder.

Disse kloge og radikale Lovgivningsforanstaltninger havde just begyndt
at sætte Frugt, da Krigen kom, og efter denne den ulykkelige, forvirrede
Tid, da al økonomisk Virksomhed var, om ikke lamslaaet, saa dog i
højeste Grad hæmmet ved Usikkerheden i Pengeforholdene. Og selv efter
at der var bragt Orden i disse efter Statsbankerotten og den derpaa
følgende Konsolidering af Nationalbanken, var der kun lidt at bygge en
Handelsvirksomhed op paa,. Der var ingen Kapital, ingen Flaade, ingen
industriel Virksomhed af Betydning, derimod et Landbrug paa
Ødelæggelsens Rand, og Armod — den dybeste Armod — i alle Samfundsklasser.
Naar der ikke destomindre allerede i Tyverne og langt mere i
Trediverne begyndte at gro én ny og solid Handelsvirksomhed op, skyldtes
dette utvivlsomt for en stor Del de direkte og indirekte Virkninger af de
allerede et Slægtled gamle Reformlove. Den delvise Nedsættelse af
Industriens Toldbeskyttelse bevirkede saaledes, at flere og flere fremmede
Artikler kunde indføres i Landet. Uden for Handelslovgivningens Omraade
maa her navnlig peges paa Landboreformerne, bl. a. Udskiftningen, der
havde haft en stigende Produktion af Korn og andre Landbrugsprodukter
til Følge.

Det var en lille beskeden Handel, der voksede op, men den var solid,
bygget op paa et anderledes naturligt Grundlag end den glimrende
Handels-periodes. Den byggede paa det nationale Behov, dens Opgave var nu at
forsyne Landet med de fremmede Varer, der virkelig var Brug for, og at
afsætte vor voksende Overskudsproduktion af Landbrugsartikler til
Udlandet. (Ved en Forordn, af 1820 ophævedes Udførselsafgiften paa Korn,
ved en anden Forordn, af 1827 nedsattes Udførselstolden paa Kvæg).

Hvad der i høj Grad bidrog til at sikre den nye Handelsvirksomheds
Soliditet, var dernæst den Sparsommelighedens og Nøjsomhedens Aand, der
blev et af Tidens mest fremtrædende Karaktermærker. Underligt nok i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free