- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
107

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Handel og Skibsfart.

107

Grunden, at man selv i Kjøbenhavn saa hurtigt kunde glemme den gyldne
Tid, eller at man i hvert Fald saa hurtigt kunde vænne sig til at resignere. Det
ligger vei i, at den glimrende Handelsperiodes Herlighed, naar alt kommer
til alt, ikke var trængt synderligt ned i den store Befolkning. Ellers kan
man ikke ret forstaa, at den Befolkning, der havde været Øjenvidne til,
at Formuer tjentes i faa Aar, og selv havde været med til at indkassere
de store Dividender, at den nu begyndte i al Tarvelighed at lægge
Skilling paa Skilling og Daler paa Daler, uden Forsøg paa at slaa stort paa
det i Utide og uden at vove sig ud, hvor det var tvivlsomt, om Isen
kunde bære. Hvorom al Ting er, har denne tarvelige Tid utvivlsomt
været af største opdragende Betydning for Købmandsstanden i de
kommende Dage. Det var et helt nyt Princip, der med Vold og Magt trængte
sig ind, Princippet om den lille, men sikre Avance.

Om Mængden og Værdien af Danmarks Ind- og Udførsel i denne Periode
ved man ikke meget; kun for Landbrugsprodukternes Vedkommende
foreligger der gode Oplysninger, hvoraf det fremgaar, at Udførselen heraf
bestandig var stigende, selv om den var mange Gange mindre end i vore
Dage. Ogsaa Indførselen steg, men i noget langsommere Tempo, saa at
der op imod Aarhundredets Midte var tilvejebragt en gunstig
Handelsbalance. Nogen Forestilling om Udenrigs-Omsætningens Størrelse giver i
øvrigt Skibsfartsstatistikken. Antallet af Skibe ankomne til danske Havne
fra Udlandet var i 1826 c. 4500 med en Drægtighed af 160,000 Tons
og en Bestuvning af 118,000 Tons; i 1845 var Antallet vokset til 6300,
Drægtigheden til 296,000 og Bestuvningen til 268,000 Tons.

Samtidig med at den nye Handelsvirksomhed voksede op, skete der en
dobbelt Forskydning, der i det væsentlige gik ud over Kjøbenhavn. Det
er foran nævnt, at Hovedstaden ved Aarhundredets Begyndelse saa at sige
holdt Provinsernes Forsyning og Provinsbyernes Handel i sine Hænder.
Dette Forhold ændredes imidlertid, efter at de kjøbenhavnske Handelshuse
havde mistet deres Kapital og deres Kredit. Det er i saa Henseende
betegnende, at medens Bestuvningen af de indgaaende Skibe fra Udlandet
til samtlige danske Provinshavne fra 1826 til 1845 steg til hen imod det
tredobbelte (fra 44,000 til 122,000 Tons), var den tilsvarende Stigning
for Kjøbenhavns Havn forholdsvis langt mindre, nemlig fra 74,000 til
146,000 Tons, og medens Bestuvningen af de fra Indlandet ankomne
Skibe for Provinshavnenes Vedkommende i de nævnte 19 Aar viser en
Fremgang fra 55,000 til 84,000 Tons, gik Bestuvningstallet for
Hovedstaden endog ret betydeligt tilbage, nemlig fra 117,000 til 90,000 Tons.
En Del af den Provinshandel, der før var gaaet over Kjøbenhavn, gled
over til Provinskøbmændene selv, men kun en mindre Del; Resten kom
Hamburg til Gode. Man kan sige, at i det store og hele var
Bevægelsens Retning den, at Provinsernes Indførselshandel gik over paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free