- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
111

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Handel og Skibsfart.

111

Partier; Købmænd have Ret, men ikke Pligt til at holde aaben Bod.
Detaillister maa kun sælge Varer i Partier, der ikke naa Lovens Grænse
for Handel en gros, og Handelen skal foregaa fra aaben Bod. Til
Købmandshandel i Kjøbenhavn kræves Løsning af dobbelt Næringsadkomst,
som Grosserer og Detailhandler. Paa enkelte Arter af Handel, f. Eks.
Vin-, Material-, Tømmer-, Høker- og Marskandiserhandel, kan der
meddeles særlig Næringsadkomst. For Brændevinshandel og Beværternæring
gælde særlige Regler; bl. a. er der givet Kommunalbestyrelsen Ret til
gennem Vedtægt at fastsætte en Begrænsning af de paagældende Næringsbrugs
Antal i Kommunen (Lov af 23/5 1873).

Med Næringsloven af 185 7 som Grundlag er der i Tidens Løb
fremkommet et System af Handelslove, der alle mere eller mindre gaa i
Retning af at udvide Friheden og bortrydde saadanne Skranker for den
uhindrede Omsætning, som ikke mere ere tidsmæssige. Her kan f. Eks. peges
paa Loven af 1855 om Ophævelse- af den bundne Rentefod, Loven af 1874
om Ophævelse af de tvungne Betalingsterminer samt Lovene af 1862 og
1875 om Pasfrihed. Princippet i vor nyere Lovgivning har i det store
og hele været at give den størst mulige Frihed, og selv om dette Princip
paa enkelte specielle Omraader er blevet brudt (Varemærkeloven,
Margarineloven osv.), er det dog en udbredt Anskuelse, at Friheden maaske snarere
er for stor end for lille. Navnlig i den allernyeste Tid har man f. Eks.
i høj Grad følt Savnet af en Lovgivning om Aktieselskaber og lignende
Firmaer med begrænset Ansvar.

Som Næringsloven af 1857 er Grundloven for vor interne
Handelsvirksomhed, er Toldloven af 4/7 1863 den, der i Hovedsagen bestemmer de
legale Vilkaar for Udenrigsomsætningen i de sidste 40 Aar. I selve
Princippet er der ikke sket nogen Forandring i det Afgiftssystem, som da
fastsloges, om der end er indført adskillige Ændringer i de enkelte
Afgiftssatser. Det bør i Forbindelse hermed nævnes, at Transittolden bortfaldt
helt ved Lov af 1865, samt at Skibsafgifterne efterhaanden ere ophævede
(Love af 1879, 1887 og 1891). Af Institutioner, der staa i nær
Forbindelse med Toldlovgivningen, og som ere af Betydning for vor
Udenrigshandel, skal fremhæves Frilagrene (det første oprettedes i Kjøbenhavn
1851) og Kjøbenhavns Frihavn (aabnet 1894).

Paa det her kortelig skitserede Grundlag har dansk Handelsvirksomhed
taget et betydeligt Opsving i det sidste Slægtled. De ulykkelige politiske
Begivenheder i 1864 fremkaldte, eller efterfulgtes i hvert Fald af en
stærk Vækkelse af baade det materielle og det aandelige Liv i Danmark.
Det ligger jo nær, at det politiske og militære Nederlag og Tabet af Land
bragte forøget Alvor og Energi i Folket, og hertil kom, at Forretningslivet
paa mange Maader blev tvunget ind i nye Baner ; der kom tnye Folk til,
og der blev knyttet nye, værdifulde Forbindelser. Den sidste Rest af det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free