- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
114

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Havnebyerne, som ved at anvende betydelige Beløb paa Uddybninger m. v.
gøre det muligt at tage Varer hjem i store, dybtgaaende Fartøjer.
Sandsynligvis vil dog Hovedstaden endnu i rum Tid kunne hævde sin Stilling
som Provinsernes Hovedleverandør.

Et Karaktertræk, som dansk Handelsvirksomhed har fælles med andre
Grene af vort Erhvervsliv, er den lille Bedrifts Overvægt. Der findes ganske
vist en Stor-Handel, men den repræsenteres — baade i Gros- og
Detailhandelen — af et forholdsvis lille Antal Forretninger. Den typiske
Driftsform har altid været og er endnu den lille Bedrift. Men det skal dog
tilføjes, at der er Tendenser oppe i Tiden, som gaa i Retning af delvis at
ændre dette Forhold. Dels er det nu ikke ualmindeligt, at Handel drives
af Aktieselskaber (der ganske vist lige saa ofte dannes for at begrænse
Ansvaret som for at skabe en stor Forretning ved Kapital-Sammenskud),
dels har den kooperative Bevægelse ogsaa begyndt at udstrække sine
Virkninger til Handelsomraadet. Dette gælder ikke mindst den for Danmark
saa vigtige Landbrugs-Eksport, der mere og mere søger at unddrage sig
Købmandens Virksomhed; Andelsforetagenderne ønske at sælge — og i
øvrigt ogsaa at købe — direkte. Og ligesom Landbrugets 280,000
Enkeltvirksomheder paa saa mange væsentlige Omraader have formet
samproducerende Grupper, at det snart kun er selve Jordens Dyrkning, og
Kreaturernes Røgt, der underligger Enkeltbedriften, saaledes gaar Strømmen ogsaa
for visse Grene af Handelsvirksomheden i Retning af at afløse den lille
Bedrift med den associerede. Hvor vidt denne Bevægelse vil komme til
at række, vil i væsentlig Grad afhænge af den Maade, hvorpaa vor
Købmandsstand hævder sin Stilling og løser sin Opgave. Her maa den
kommercielle Opdragelse og Uddannelse naturligvis spille en stor Rolle, og det
kan vist ikke nægtes, at Handelen paa dette Punkt staar noget tilbage
for Haandværket og Industrien. Ganske vist findes der adskillige
Handelsskoler, og Staten yder ogsaa her sin gode Støtte ved Pengebidrag, men
Handelsundervisningen har hos os ikke naaet den høje Udvikling som den
tekniske Undervisning, selv om der i Kjøbenhavn findes flere fortrinlige
Uddannelsesanstalter for vordende Købmænd, og selv om Provinsbyernes
Handelsforeninger i de senere Aar bringe store Ofre for at fremme den
kommercielle Undervisning gennem stedlige Aftenskoler.

*



I et Ørige som det danske maa Skibsfarten selvfølgelig være et af
Handelens allervigtigste Hjælpemidler. Dette gælder ikke alene
Udenrigshandelen, men især for ældre Tiders Vedkommende ogsaa den indenrigske
Omsætning. I det foregaaende have vi lejlighedsvis benyttet nogle Tal,
hentede fra Skibsfartsstatistikken, til at illustrere Størrelsen af Vareomsætningen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free