- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
120

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for de lange Afstande og Abonnementskortene, for sidstnævnte med
gennemsnitlig mindst 35 pCt. Grundtaksterne pr. Kilometer ere ved den
nye Lov fastsatte til 6,8 Øre for 1ste, 4,3 Øre for 2den og 2,5 Øre for
3dje Klasse; den laveste Pris for en Billet er henholdsvis 40, 25 og 15
Øre. For længere Afstande gives betydelig Moderation, men
Maksimumspriserne maa dog ikke være lavere end 21,00, 13,25 og 7,75 Kr. for
henholdsvis 1ste, 2 den og 3 die Klasse. Befordring med II- og Eksprestog
betales med et Tillæg. Til bestemte Morgen- og Aftentog om Hverdagene
kan for 3dje Klasse udstedes billige Ugekort.


Postvæsen. Grunden til det danske Postvæsen blev lagt af Christian
IV, der til Befordring af Post paa visse Hovedruter ansatte kørende og
ridende Bude. Under Christian V blev Postforbindelsen en Del udvidet,
men i det følgende Aarh. og lige til 1833 skred Udviklingen meget
langsomt frem. I sidstnævnte Aar var der saaledes i det hele kun
Postforbindelse mellem Hovedstaden og Hamburg samt Stæderne i det øvrige
Monarki to Gange ugentlig. Et betydeligt Fremskridt betegner derimod
Perioden 1833-49, og særlig gav Begivenhederne i 1848 Stødet til daglig
Postforbindelse paa alle Hovedruterne. I den sidste Halvdel af det 19.
Aarh. har Postvæsenet udviklet sig med rivende Fart under Indflydelse af
det ved Postloven af 11/3 1851 gennemførte Frimærkesystem og den
ensartede Porto samt Udviklingen af Jærnbaner og Dampskibe. Af Betydning
for Landdistrikterne har været først Indretningen af Brevsamlingssteder,
senere Ansættelse fra Statens Side uden Portoforhøjelse af faste
Landpostbude. Denne Institution, der blev organiseret allerede i 1860, udviklede
sig først rigtig i 1870’erne og 80’erne. Antallet af Landpostbude
udgjorde saaledes i 1871-72 endnu kun 259, var i 1881-82 steget til 1213,
i 1891-92 til 2567 og udgjorde i 1901-02 3304. I det hele beskæftigede
Postvæsenet 6362 Personer, nemlig 1906 fast ansatte, 541 i privat
Tjeneste og 3915 kontraktmæssig antagne (derunder Landpostbudene). Den
nugældende Postlov er af 5/4 1888 med de Forandringer i Portotaksterne,
der skyldes Lov af 23/5 1902, som bl. a. forhøjede Taksten for
almindelige indenlandske Breve fra 8 til 10 Øre, medens Taksten for Breve inden
for samme Postdistrikt ad Anordningsvejen er forhøjet fra 4 til 5 Øre.
Ved Loven af 1902 er Grænsen for de enkelte Postdistrikter, hvor den
lavere Takst kommer til Anvendelse, samtidig bleven noget udvidet.
Taksten for Postudvekslingen med Udlandet er væsentlig bestemt ved
internationale Aftaler, sidst ved Kongressen i Washington i Juni 1897.

Om Udviklingen af Postvæsenets Virksomhed i de sidste 30 Aar faas
en Del Oplysninger af nedenstaaende Tabel:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free