- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
127

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

opfylde de af Loven krævede Betingelser. Af saadanne Foreninger er der
stiftet „Østifternes Brandforsikring“ for mindre Ejendomme og to Selskaber
i Jylland. Samtlige her omtalte Brandforsikringer ere gensidige Selskaber.
I Kjøbenhavn, Købstæderne og Landbygningernes Brandforsikringer var
ved Slutningen af Regnskabsaarene 1901-02 indtegnet henholdsvis 321,0,
614,4 og 1982,8 Mill. Kr., i de tre nyere Selskaber 332 Mill. Kr. eller i alt
c. 3¼ Milliarder Kr. Desuden er Forsikring af fast Ejendom tegnet hos
nogle blandede Selskaber („Nye danske Brandforsikring“ og „Nordisk
Brandforsikring“) og hos udenlandske Selskaber, dog næppe for større Beløb.

Brandforsikring af Løsøre. Under det stærkere økonomiske Røre
i anden Halvdel af 18. Aarh. begyndte kjøbenhavnske handlende og
industridrivende at forsikre deres Varelagre i udenlandske Selskaber, og i
17 78 stiftedes „det kgl. oktrojerede kjøbenhavnske Brandassurance-Kompagni“
med en Eneret til at tegne Løsøreforsikring i Hovedstaden; først i 1863
bortfaldt denne Ret. I 1798 paafulgte Oprettelsen af „det kgl. oktrojerede
almindelige Brandassurance-Kompagni“, der var bestemt til at tegne
Forsikringer for hele Landet uden for Kjøbenhavn, men uden Eneret. Begge
de nævnte Kompagnier vare Aktieselskaber og bestod adskilte, indtil de i
1891 forenedes til „det kgl. oktr. almindelige Brandassurancekompagni for
Varer og Effekter“. Det i 1861 stiftede „Danmark“ var et gensidigt
Selskab, der hurtig tog et meget betydeligt Opsving og tegnede Forsikringer
i hele Landet. Af andre Forsikringsselskaber med Sæde i Kjøbenhavn,
der drive Løsøreforsikring, nævnes „Nye danske Brandforsikring“ og „Nordisk
Brandforsikringsselskab“. Paa Landet rejstes der efter 1848 en stærk
Bevægelse for Oprettelse af gensidige lokale Forsikringsselskaber. Ved
Slutningen af 1901 var der hos de 4 kjøbenhavnske Selskaber tegnet
Risikobeløb for tilsammen 1370,6 Mill. Kr., endvidere hos 36 Selskaber paa
Øerne 86 7,8 og hos 33 Selskaber i Jylland 683,8 Mill. Kr. Desuden
virker her en Række udenlandske Brandforsikringsselskaber; hos de
betydeligste af disse var indtegnet 642,2 Mill. Kr., hvoraf den langt
overvejende Del var Løsøreforsikringer. Vi naa derved op til en
Løsøreforsikring af omkring 3 Milliarder Kr.

Livsforsikring. Allerede i Aaret 1707 blev der oprettet en
statsgaranteret Enkekasse for Militære i Landetaten, som i 1775 afløstes af
den af Staten stiftede almindelige Enkekasse, beregnet for Embedsmænds
Enker; i 1784 paalagdes det Embedsmændene som Pligt at gøre Indskud
for deres Enker. Enkekassens Virksomhed indstilledes endelig i 1859,
Paa bredere Grundlag virkede den i 1795 oprettede statsgaranterede
almindelige Forsørgelsesanstalt, der tillige indførte egentlig Livsforsikring.
Da Statsgarantien blev tilbagekaldt i 1811, ophørte i det væsentlige al
ny Tilgang. De her nævnte Forsikringsanstalter havde ikke været baserede
paa rationelle Beregninger og havde kostet Staten betydelige Summer. I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free