- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
129

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Social Lovgivning m. v.



Den moderne sociale Forsørgelseslovgivning har i Danmark sat ret dybe
Spor. Vi nævne her Alderdomsunderstøttelsesloven af 9/4 1891 med
Tillæg af 28/5 1902, Sygekasseloven af 12/4 1892, Ulykkesforsikringsloven
af 7/1 1898 i Forening med Loven af 3/4 1900 om Fiskeres
Ulykkesforsikring; endvidere Bestemmelserne i Fattigloven af 1891 og andre Love
om Ydelse af offentlig Hjælp uden Fattigunderstøttelsens Virkninger i visse
særlige Tilfælde.

Som almindelige karakteristiske Træk ved vor sociale Forsørgelseslovgivning
i det hele skal fremhæves, at den er gennemført uden Oprettelse
af nye Tvangsorganisationer, der i Tyskland og flere andre Lande ere
Bærere af den sociale Forsikring, og at den — fraset Ulykkesforsikringsloven
— ikke er indskrænket til Arbejderklassen alene, men staar aaben
for hele den ubemidlede Befolkning uden Hensyn til Stand.

Retten til Alderdomsforsørgelse tilkommer efter Loven af 9/4 1891
enhver 60-aarig Person, der bliver ude af Stand til at skaffe sig og sine
det nødvendige til Livets Underhold og i øvrigt opfylder Lovens Betingelser.
Blandt disse skal omtales, at Andrageren i de sidste 10 Aar, før
Begæring om Alderdomsunderstøttelse indgives, ikke har modtaget
Fattigunderstøttelse og ikke er funden skyldig i Løsgængeri og Betleri. Ad indirekte
Vej har man altsaa bragt Selvhjælpsprincippet ind i Loven, derimod kræves
intet direkte Pengebidrag. Blandt andre lovkrævede Betingelser nævnes:
at Trangen ikke er selvforskyldt, t. Eks. bevirket ved den ubemidledes
uordentlige eller ødsle Levned eller derved, at han til Fordel for sine
Børn eller andre har betaget sig Midler til Livets Underhold, og at ham
ikke ved Dom er funden skyldig i en i den offentlige Mening vanærende
Handling, for hvilken han ikke har erholdt Æresoprejsning.

For noget at afvæbne den mod Loven rettede Bebrejdelse, at den
modarbejdede andres Lyst til at hjælpe de gamle og de ubemidledes
egen Selvhjælpbestræbelse, bestemmer Lov af 23/5 1902, at Myndighederne
ved Bedømmelsen af Andragerens Trang ikke maa <sp></sp>tage Hensyn til
Indtægter ved privat Understøttelse paa indtil 100 Kr. aarlig (derunder ogsaa
Fribolig), og at de ikke behøve at tage Hensyn til Livrente, Legater
Pensioner, Brug af Bolig, for saa vidt Værdien heraf, eventuelt i Forening
med privat Understøttelse, ikke overstiger 100 Kr. aarlig. Samme Lov
skærper i en enkelt Retning Loven af 1891 ved at udelukke fra
Alderdomsforsørgelse den, der i de sidste 10 Aar har ført et forargeligt Levned
(bevislig Drikfældighed, Erhverv ved Utugt), medens den paa den anden
Side indfører den Læmpelse, at Sygehjælp med H. t. Opnaaelse af
Alderdomsunderstøttelse ikke regnes som Fattighjælp.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free