Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Social Lovgivning m. v.
135
ikke under 300 Kr., og med denne Sum regner man ogsaa, selv om den
tilskadekomne ikke har oppebaaret nogen Løn. Medfører Ulykkestilfældet Døden,
tilkommer der de efterladte, foruden 50 Kr. til Begravelsen, en Erstatningssum,
udgørende det 4-dobbelte af afdødes Aarsløn (beregnet som ovfr.).
Erstat-ningsberettiget er den tilskadekomne Arbejders Enke, for saa vidt
Ægteskabet var indgaaet før Ulykkestilfældet, og Samlivet ikke var ophørt.
Efterlades ikke erstatningsberettiget Enke, tilfalder Kapitalen den afdødes Børn,
hvis Forsørgelse paahvilede ham, eller som han faktisk forsørgede, da
Ulykken skete. Findes heller ikke saadanne, bestemmer
Arbejderforsikringsraadet, om Forsikringen skal tilfalde „andre, hvem Arbejderen
forsørgede, da Ulykken skete"; som disse andre har man i første Række
tænkt paa Forældre. De ovenangivne Regler gælde ogsaa for kvindelige
Arbejderes efterladte Børn eller andre af dem forsørgede. I visse i Loven
angivne Tilfælde er Arbejderforsikringsraadet berettiget eller forpligtet til
at indkøbe en Livrente for Kapitalen eller at anbringe den paa anden
hensigtsmæssig Maade.
Arbejderforsikringsraadet bestaar af 7 Medlemmer, hvoraf 3, blandt
hvilke Formanden og en Læge, udnævnes af Kongen, 2 Arbejdsgivere vælges
af Indenrigsministeriet og 2 Arbejdere af Sygekassenævnet. Som
tilforordnede fungere Direktøren for Fabriktilsynet og Sygekasseinspektøren.
Arbejderforsikringsraadet skal virke for Ulykkesforsikringslovens bedst
mulige Gennemførelse. En vigtig Opgave for Raadet er Prøvelsen af alle
de enkelte under denne Lov faldende Ulykkestilfælde. Derfor skulle
Arbejdsgiverne anmelde for Raadet alle Ulykkestilfælde, der antages at medføre
Erstatning, hvorefter Raadet afgør, a) om Tilfældet retlig falder ind under
Loven, hvorhos det i bekræftende Fald b) fastsætter Erstatningens Form
(Kapitalerstatning eller Dagpenge) samt tillige, for saa vidt det drejer sig om
Kapitalerstatning, dens Størrelse, hvorimod Parterne for Dagpenges
Vedkommende i første Række henvises til gensidig Overenskomst, dog med Appel
til Raadet. Spørgmaal under a) kunne indankes for Indenrigsministeriet, ellers
er Raadets Afgørelse inappellabel.
Den danske Ulykkesforsikringslov fastslaar Reglerne for Arbejdsgivernes
Erstatningspligt, men giver dem i øvrigt den fulde Frihed til selv at vælge
den Forening eller det Selskab, hvori de ville forsikre deres Arbejdere,
eller endog til helt at undlade at tegne Forsikring. Derimod have de
tilskadekomne Arbejdere en Fortrinsret i Arbejdsgiverens Bo. Et Selskab, der
opfylder visse i Loven krævede Betingelser, kan opnaa Anerkendelse af
Indenrigsministeriet, og Arbejdsgiverne kunne ved at tegne Forsikring hos
et saadant Selskab fri sig for yderligere Ansvar. Da Loven af 1898 skulde
føres ud i Livet, dannede der sig med dette Formaal en RækKe gensidige
Foreninger af Arbejdsgivere med snævrere eller videre Omraade i faglig
eller territorial Henseende; eksempelvis kan nævnes Arbejdsgivernes Ulykkes-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
