Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Folketinget har for Tiden 114 Medlemmer, jfr. Lov af 24. December
1894, som ere valgte paa 3 Aar. Ifølge Grundloven skulde der omtrent
være et Medlem for hver 16,000 Indbyggere, og derfor fastsatte ogsaa
Valgloven af 1867 et Medlemsantal paa 102; men efterhaanden som Tiden
gik, og Befolkningen tiltog, maatte der naturligvis indtræde Misforhold,,
og, hvad der var det værste, Befolkningen tiltog ingenlunde ligeligt,
saaledes at der efterhaanden var store Forskelligheder til Stede (i Kjøbenhavn
havde man i 1890 gnmstl. 30,000 Indb. pr. Valgkreds, og en enkelt
talte endog 142,000 Indb.) Man maatte derfor komme til en Forandring,
og Valgloven af 1894 indførte derefter „en midlertidig Omfordeling af
Folketingsvalgkredsene", idet det ikke var Meningen at omændre Valgloven af 1867
fra Grunden af. Man blev staaende ved et Antal Folketingsmænd af 114, uagtet
der derved kom et gnmstl. Indbyggertal pr. Kreds af 19,000 i Stedet for
Grundlovens 16,000, og nu er man naaet op til henimod 22,000 Indb. pr. Kreds.
Denne Overvægt fordeler sig derhos langt fra ligeligt; der er stadig stor
Forskel paa Kredsenes Størrelse; medens i 1901 13 Kredse havde under 16,000
Indb., var der endog 8 med over 32,000 og 7 med mellem 28,000 og 32,000
Indb. Størst er Afstanden fra de 16,000 i Kjøbenhavn og Omegn og i de
Amter, hvori der ligger større Byer; i 1894 var det for øvrigt navnlig
Hovedstaden og de større Byer, der fik flere Kredse, samtidig med at man
gik til en mere ligelig Fordeling af Indbyggertallet inden for Kredsene;
Valgkredsinddelingen falder i det hele og store sammen med Amtsinddelingen,
idet Loven af 1894 dog enkelte Steder gjorde Brud herpaa; Antallet af
Folketingskredse i de enkelte Overøvrighedskredse er meddelt ovenfor (S. 142).
Landstinget tæller 66 Medlemmer, hvoraf 12 udnævnes af Kongen,
medens de 54 vælges i større Valgkredse paa 8 Aar. Kongens Udnævnelse
gælder for Livstid, men de udnævnte Landstingsmænd kunne ligesom de
øvrige nedlægge deres Mandater, ligesom de maa udtræde, hvis de komme i et
af de Tilfælde, der udelukker fra Valgbarhed. En Landstingsopløsnings
Indvirkning paa de kongevalgte Medlemmers Stilling er et aabent politisk
Spørgsmaal, hvor Mening staar mod Mening. Landstingsvalg finder Sted
hvert 4. Aar, idet Valgloven i saa Henseende har delt Tinget i to Grupper,
hvoraf den ene omfatter 1., 2., 4., 7. og 9. Kreds (Indledningen til dette
Afsnit oplyser, hvad hver enkelt Kreds omfatter), hvor ordinære Valg sidst
fandt Sted i 1898, den anden 3., 5., 6., 8., 10., 11. og 12. Kreds, hvor
Valg afholdtes i 1902.
For at have Valgret til Folketinget udkræves, at den paagældende
Mand har Indfødsret, som opnaas enten ved Fødsel eller ved Lov; med
Hensyn til det første bestemmer L. 19/3 1898, at den tilkommer ægte Børn
af Fædre og uægte Børn af Mødre, naar vedkommende Fader eller Moder
selv har Indfødsret, hvad enten Fødselen har fundet Sted i eller uden for
Danmark; endvidere Børn, som ere fødte i Danmark, uden Hensyn til hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
