- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
150

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Øer udgør en Kommune og har telegrafisk eller telefonisk Forbindelse
med den øvrige Del af Kredsen, kan Indenrigsministeren efter Sogneraadets
Begæring indføre Kommuneafstemning, saaledes at Stemmeafgivningen
foregaar paa selve Øen (ved Valget 1903 paa 13 Øer) under Iagttagelse af
nærmere betryggende Regler.

Der er truffet særdeles strænge Bestemmelser, for at Afstemningens
Hemmeligholdelse kan ske Fyldest. Saaledes skal ingen Vælger være pligtig for Retten
i nogen Sag at opgive, paa hvem han har stemt, eller om han har stemt
for eller imod en Valgkandidat. Det er forbudt at agitere i selve
Valglokalerne, og ingen maa røbe, om en Vælger har stemt eller ej eller
lignende (kan en Vælger ikke selv besørge Afkrydsningen, f. Eks. paa Grund
af Alder eller legemlige Mangler, bistaas han af et særlig dertil valgt
Medlem inden for Valgbestyrelsen, men selvfølgelig under Tavshedspligt).
Overtrædelse af disse Bestemmelser straffes særlig haardt, med mindst 4 Ugers
simpelt Fængsel.

Det sidste almindelige Folketingsvalg foretoges den 16. Juni 1903. Det
samlede Antal Vælgere var 416,748. Af Vælgerne i det egentlige Danmark
var 37,1 pCt. By vælgere, 62,9 pCt. Landvælgere, og for Landet som
Helhed kom der 1 Vælger paa hver 7 Indbyggere. Der var 2 Kredse, som
havde over 5000 Vælgere hver, 19 havde 4-5000, 69 3-4000 og 24
2-3000 Vælgere hver. I ti af Landets Kredse afgjordes Valget uden
Afstemning; i de 104 Kredse, hvor der var skriftlig Afstemning, stemte 63,9
pCt. af Vælgerne. Folketingsmændenes Partigruppering var Decbr. 1903:
74 af Venstrereformpartiet, 16 Socialdemokrater, 11 af det tidl.
forhandlende Venstre, 11 Højre og 2 uden for Partierne.

Valgmaaden til Landstinget er mere indviklet efter de forandrede
Bestemmelser, der i saa Henseende indførtes i 1866, hvor der indrømmedes
de større Skatteydere en større Indflydelse, medens Grundloven af 1849
havde givet alle Vælgere til Folketinget lige Valgret til Landstinget, men
derimod krævet, at man for at være valgbar til Landstinget skulde have
en vis Indtægt eller svare et vist Skattebeløb. Nu maa man for at være
valgbar til Landstinget opfylde de samme Betingelser som for at være
valgbar til Folketinget, men skal tillige i det sidste Aar have haft Bopæl i
Valgkredsen. For at blive kongevalgt skal den paagældende, foruden at
være valgbar til Folketinget, have været Medlem af Kongerigets tidligere
eller bestaaende repræsentative Forsamlinger.

Valgene til Landstinget foregaa gennem Valgmænd, altsaa indirekte. I
Kjøbenhavn vælge samtlige valgberettigede Personer i hver Folketingskreds
een Valgmand for hver 120 af Kredsens Vælgere. Et lige saa stort Antal
Valgmænd vælges af de Vælgere, som i det sidste Aar have været ansatte til
en Skatteindtægt af mindst 4000 Kr. Antallet af Valgmænd, som disse
sidste skulle vælge, fordeles paa Folketingskredsene saa nær som muligt i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free