Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forfatning og Forvaltning.
153.
nævnt foruden Regeringen, hvert af Tingene og dets Medlemmer. Intet Forslag
kan endelig vedtages, før det har været behandlet tre Gange i hvert af Tingene;
ved første Behandling drøftes Lovforslagets almindelige Principper, hvorefter
det overgaar til anden Behandling med eller uden Udvalgs Nedsættelse, hvis
der da ikke helt nægtes det Overgang til anden Behandling. Ved anden
Behandling stemmes om de enkelte Afsnit og Paragraffer med de dertil
stillede Ændringer, og derpaa afstemmes om Overgang til tredje Behandling.
Ved tredje Behandling stemmes til Slut om Lovforslagets Overgang til det
andet Ting i den Skikkelse, det har faaet ved denne sidste Behandling. I
det andet Ting kommer Forslaget ligeledes til tre Behandlinger; er det
derefter vedtaget i enslydende Skikkelse i de to Ting, foreligger der altsaa en
samstemmende Beslutning, som af Formanden i det Ting, der sidst har
behandlet Forslaget, tilstilles Statsraadet til eventuel Stadfæstelse af Kongen.
Er der derimod ikke Enighed mellem de to Ting, gaar Forslaget tilbage til
det Ting, der først har behandlet det, til „eneste Behandling". Vedtages
ved denne Forslaget i det andet Tings Skikkelse, foreligger altsaa en
ensartet Lovvedtagelse, men føres det tilbage til den af Tinget tidligere
vedtagne Skikkelse, overgaar Forslaget til eneste Behandling i det andet
Ting. Opnaas heller ikke da Enighed, kan hvert af Tingene forlange
Nedsættelse af et Fællesudvalg med lige mange Medlemmer fra hvert Ting;
dette skal afgive Betænkning over Uoverensstemmelserne og gøre Indstilling
til Tingene, hvorefter den endelige Afgørelse finder Sted i hvert af disse
for sig; vedtages Forslaget i forskellig Skikkelse i de to Ting, er det
dermed bortfaldet.
Ved Forslag til Forandring i Grundloven er Fremgangsmaaden den
samme; men er Forslaget enslydende vedtaget af begge Ting, og Regeringen
vil fremme Sagen, skal, som alt ovenfor nævnt, begge Ting opløses, og
først hvis Forslaget er enslydende vedtaget af den nye Rigsdags to Ting
og ført gennem de sædvanlige tre Behandlinger i begge Ting og derefter
er blevet stadfæstet af Kongen, er det Grundlov.
Blandt Rigsdagens Rettigheder er naturligvis Deltagelsen i den lovgivende
Magt langt den væsentligste, jfr. dog her Kongens Ret til at udstede
foreløbige Love ifølge Grl.’ § 25. Særlig Indflydelse er der i Grundloven tilsikret
Rigsdagen med Hensyn til Statshusholdningen, hvilket man her i Landet
som andetsteds har anset som den fri Forfatnings Hovedhjørnesten.
Rigsdagen øver sin Indflydelse paa Statshusholdningen gennem Behandlingen og
Vedtagelsen af de aarlige Finanslove, hvorom Grundloven giver den
udtrykkelige Bestemmelse, at paa hver aarlig Rigsdag, straks efter at samme
er sat, fremlægges Forslag til Finansloven for det følgende Finansaar,
indeholdende et Overslag over Statens Indtægter og Udgifter. Finansloven og
Tillægsbevillingsloven behandles først i Folketinget. Forinden Finansloven
er vedtagen, maa Skatterne ikke opkræves, og ingen Udgift maa afholdes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
