- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
157

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Handel, Søfart og Kjøbenhavns Kommune (Kongen stadfæster Valget), og:
at Meddommere i Søretssager uden for Kjøbenhavn beskikkes af Amtmanden.
I kriminelle Sager, hvor der kan blive Tale om Livsstraf, tilkalder
Underretsdommeren (Enkeltdommer) 8 Meddomsmænd.

For at værne om Dommernes Upartiskhed og modvirke Afhængigheden
af den udøvende Magt er det bestemt, at Dommerne ikke kunne afsættes
uden ved Dom, ej heller forflyttes mod deres Ønske undtagen ved en
Omordning af Domstolene (dog kan den Dommer, der har fyldt sit 65. Aar,
afskediges, men uden Tab af Embedsindtægter); disse Bestemmelser gælde
dog ikke for de Dommere, der tillige have administrative Forretninger,
hvilket er Tilfældet med alle Underdommere uden for Hovedstaden. Men
blandt Grundlovens Løfteparagraffer findes Bestemmelser om, at Retsplejen
bliver at adskille fra Forvaltningen efter nærmere Regler, og at
Offentlighed og Mundtlighed skal gennemføres ved Retsplejen, ligesom der skal
indføres Nævninger (Jurysystemet) i Misgerningssager og i Sager, der rejse
sig af politiske Lovovertrædelser. Bestemmelser herom findes optagne i
„Retsreformen“, som længe har staaet paa Dagsordenen og nu synes at
have nogen Udsigt til at blive gennemført.

Ligesom Statsmagtens to andre Faktorer er der ogsaa tillagt Domstolene
kvalificeret Retsbeskyttelse.

— Foruden disse Hovedbestemmelser med Hensyn til Statsmagten skal
sluttelig tilføjes, at der i Grundloven er tilsikret Borgerne forskellige
Rettigheder
, saaledes Religionsfrihed, personlig Frihed (enhver, der anholdes,
skal inden 24 Timer stilles for en Dommer, der, for saa vidt vedkommende
ikke straks kan sættes paa fri Fod, ved en af Grunde ledsagen Kendelse, som
afgives snarest mulig og senest inden 3 Dage, afgør, om han skal fængsles,
og hvis han kan løslades mod Sikkerhed, bestemmer dennes Art og
Størrelse), Boligens Ukrænkelighed samt fuld Ejendomsret (Ejendomsretten er
ukrænkelig; ingen kan tilpligtes at afstaa sin Ejendom, uden hvor
Almenvellet kræver det; det kan kun ske ifølge Lov og mod fuldstændig
Erstatning); endvidere visse sociale Goder, saasom Næringsfrihed,
Understøttelse i Tilfælde af Trang (fyldestgjort ved Fattigloven og
Alderdomsunderstøttelsen) og fri Skoleundervisning i Almueskolen; dernæst visse politiske
Friheder, saaledes Trykkefrihed, Foreningsfrihed og Forsamlingsfrihed.
Grundloven paabyder ogsaa almindelig Værnepligt, afskaffer enhver til Adel,
Titel og Rang knyttet Forret og forbyder fremtidig Oprettelse af Len,
Stamhuse og Fideikommisgodser (Jordegodser — ikke Købstadejendomme eller
Kapitaler — baandlagt til stadigt Underhold af en Familie), hvorhos det
ved Lov nærmere skulde ordnes, hvorledes de nu bestaaende kunde overgaa
til fri Ejendom.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free