Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selve Staten, f. Eks. Skole- og Fattigvæsen, jfr. Grundloven. Men ogsaa
andre Opgaver paahviler det dem at udføre i hele Samfundets Interresse,
og fra oprindelig at være Fattigkommune er deres Virksomhed ved senere
Lovgivningsbestemmelser udvidet mere og mere. Tilsynet kan ikke siges
at tilkomme nogen enkelt Myndighed; vei er det øverste Tilsyn med alt
Kommunalvæsen henlagt under Indenrigsministeriet, men paa visse specielle
Omraader tilkommer det øverste Tilsyn andre Myndigheder (for Skolevæsen
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, for Politi-, Brand- og
Sundhedsvæsen Justitsministeriet osv.). Man maa derfor skelne mellem det
almindelige, hele Sogneraadets Virksomhed omfattende Tilsyn, der tilkommer
Amtsraadet og Amtmanden, og det særlige Tilsyn, som udøves af andre
Myndigheder (Skoledirektion og Politimester).
I Modsætning til By- og Amtsraad vælger Sogneraadet selv sin Formand;
til gyldigt Valg udkræves absolut Stemmeflerhed af Sogneraadets
tilstedeværende Medlemmer. Der holdes Møde mindst 6 Gange om Aaret;
Sogneraadet kan indbyde andre end Medlemmerne til at deltage i Forhandlingerne,
men uden Stemmeret. Det er Formanden, der foranstalter Udførelsen af
de tagne Beslutninger m. v.; der kan tilstaas ham et aarligt Beløb til
Medhjælp af Kommunens Kasse. Sogneraadet bestyrer alle Kommunens
Anliggender og foretager ogsaa Skattepaaligningen; m. H. t. Skolevæsenet fører
en Skolekommission (Sognepræsten som Formand og 2 eller 4 af
Sogneraadet for 3 Aar valgte Medlemmer) det nærmeste Tilsyn med
Undervisningen og Lærernes Embedsførelse. Ved visse Forhold er det udtrykkelig
bestemt, at Amtsraadets Samtykke udfordres, for at Sogneraadet kan bringe
Beslutningen til Udførelse; det gælder Afhændelse af Kommunens faste
Ejendomme eller Erhvervelse af nye, Forbrug af Kapitaler, Stiftelse af Laan —
altsaa det samme, som for Byernes Vedk. udkræver Indenrigsministeriets
Samtykke. Men ogsaa ved andre Forhold f. Eks. ved Fastsættelsen af
Formandens Medhjælpssum ud over et vist Beløb, ved Bidrag til de fattiges
Kasse, udkræves Amtsraadets Samtykke, saaledes at Sogneraadet som Styrer
af Sognekommunens Anliggender i ret høj Grad er begrænset ved de den
overordnede Myndighed tillagte Rettigheder. —
Til de fattiges Kasse
vælges 3 Bestyrelsesmedlemmer af den almindelige Vælgerklasse.
Under Købstæderne (S. 161) er omtalt de saakaldte
Købstadlanddistrikter, som have Fattig- og i Alm. ogsaa Skolevæsen fælles med Købstaden;
i andre Sager udgøre de en egen Kommune, hvis nærmere Ordning er
overladt Amtsraadet, og hvis Bestyrelse for de mindres Vedk. ofte varetages af
selve Amtsraadet, medens der for de større vælges et Distriktsraad paa
mindst 3 Medlemmer efter samme Regler, som gælde for Sogneraadene.
Handelspladserne indtage en Særstilling mellem By og Land. Nu er
der kun 3 tilbage, nemlig Frederiksberg, Frederiksværk og Marstal, og af
disse er Frederiksberg udskilt fra sin tidligere Forbindelse med Kjøbenhavns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
