- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
171

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Købstædernes som Landbygningernes Brandforsikring, nu styres de af Interessenterne
selv under Justitsm. Tilsyn.

Under Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet sortere
Sager vedr. Kirkevæsenet, den kirkelige Forfatning, Gejstligheden, afvigende
Trossamfund, den offtl. Gudsdyrkelse og Religionsøvelse, Kirkerne og deres
Brug (L. 15/5 1903), Begravelsesvæsen og Missionsvæsen. Endvidere
Folkeskolevæsenet, Seminarier, Statens Lærerkursus, Folkehøjskoler og
Landbrugsskoler, Vajsenhuset og Abnormanstalter. Dernæst Universitet, polyteknisk
Læreanstalt, farmaceutisk Læreanstalt, Tandlægeskole, Sorø Akademi og de
højere Almenskoler samt Realskoler; de videnskabelige Samlinger,
Biblioteker, Arkiver, det kgl. Teater, Kunstsamlinger, Frederiks Hospital og
Fødselsstiftelsen, Gradmaalingen, Understøttelser til videnskabelige og
kunstneriske Øjemed, Beskyttelse af litterær og kunstnerisk Ejendomsret, m. m.

De paa Finansloven opførte Udgifter til kirkelige Øjemed ere ikke store,
da Præsterne lønnes af Præstetienden, ved Embedsjord samt Offer og
Accidenser, og Kirkerne vedligeholdes ved Kirketienden. Paa Finansloven
opføres Tilskud til Evangeliets Forkyndelse i fremmede Havne, til
utilstrækkeligt lønnede Embeder m. v., til ny Kirkebygninger samt Bispelønningerne.
Biskopperne føre det øverste Tilsyn med deres Stifters Gejstlighed, Kirker og
Skoler, medens Provsterne — som tillige selv ere Præster — føre det
nærmeste Tilsyn med Provstiets Præster, ere Medlemmer af Skoledirektionen
m. v.; Sognepræsterne skulle prædike og være Menighedens Sjælesørgere,
udføre alle kirkelige Handlinger og ere ogsaa Medlemmer af
Skolekommissionerne. Til Opfyldelse af Grundlovens Løfteparagraf om en
Kirkeforfatning skal der i Henh. til L. 15/5 1903 nedsættes et kirkeligt Udvalg,
bestaaende af 4 af Kultusministeren valgte Medlemmer, Sjællands Biskop og
3 andre Biskopper, valgte af samtlige Biskopper, 8 andre gejstlige, valgte
af Præsterne, 1 Medlem af Universitetets teologiske og 1 af dets juridiske
Fakultet samt, foruden 1 Medlem fra Færøerne, 18 Lægmænd valgte ved
middelbare Valg af Menighedsraadene. Bestemmelserne om disse sidste ere
ogsaa givne i en L. af 15/5 1903. Der findes i Alm. et i hvert Kirkesogn, og
Raadet bestaar paa Landet af Præsten og mindst 4 af Sognets Beboere, i
Byerne af Kirkeinspektionen (eje Kirkerne ikke sig selv, da Kirkens Bestyrelse),
de faste Kapellaner samt 4 Medlemmer; Præsterne ere altid Formænd.
Valgret og Valgbarhed til Menighedsraadet have Mænd og Kvinder i Sognet,
som høre til Folkekirken, naar de ere 25 Aar, og i et Aar have haft fast
Bopæl i Sognet, med mindre de ved Dom ere fundne skyldige i en i den
offentlige Mening vanærende Handling, vitterlig have ført et Levned, der i
det alm. Omdømme vækker Forargelse, hvorhos de i Henh. til egenhændig
skriftlig Begæring skulle være optagne paa Valglisten. Foruden Deltagelse i
Valget til det kirkelige Udvalg tage Raadene Beslutning om en Del
nærmere bestemte kirkelige Forhold, forvalte, hvad der indkommer i Kirkens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free