- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
172

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bøsser, og deres Betænkning kan indhentes om Præsteembeders Genbesættelse
m. v. — De forskellige højere Undervisningsanstalter staa under
Ministeriets Overtilsyn, dog saaledes at Styrelsen af visse Forhold er overladt
Melleminstanser. Universitetet, med 5 Fakulteter, har saaledes en særegen
Styrelse bestaaende af Rector magnificus og Konsistorium; ved de højere
Almenskoler har Rektor i Forbindelse med Lærerkollegierne Afgørelsen af
visse nærmere bestemte Forhold. — Folkeskolen (Betalings- og Friskolen i
Kjøbenhavn, Borger- og Friskoler i Købstæderne og Sogneskoler paa Landet)
er en kommunal Sag, men Staten yder dog nu efter L.24/3 1899 meget betydelige
Bidrag hertil. I denne Lov er der i øvrigt fastsat Regler for Skolepligt (i
Alderen 7-14 Aar, for saa vidt Børnene ikke paa anden Maade nyde
forsvarlig Undervisning), for Undervisningens Ordning og Omfang, Lærernes Løn
samt Regler for Lærerkaldelsen; m. H. t. denne sidste skal bemærkes, at
Overlærerne i Købstæderne udnævnes af Kongen; ved de øvrige Lærerembeder
og alle Lærerindeembeder tilkommer Kaldsretten Biskopperne (de gamle
Degneembeder) og, som langt det almindeligste, Skoledirektionerne. Til alle
Embeder, undtagen de med kgl. Udnævnelse, har Sogne- og Byraad en
nærmere begrænset Indstillingsret, saaledes at der indstilles 3 af Ansøgerne. —
Til Uddannelse af Folkeskolens Lærere findes 4 Statsseminarier (Jonstrup,
Skaarup, Ranum og Jelling) foruden et Forskoleseminarium i Vejle. Desuden
findes en Del anerkendte og statsstøttede Privatseminarier.

Under Krigsministeriet som øverste Centralorgan sortere alle Sager
vedr. Hæren og Landforsvaret. Den danske Hærs Ordning hviler paa
Love af 6/7 1867, 25/7 1880 og 13/4 1894. Hæren bestaar af følgende
Vaaben og Korps: Fodfolket, Rytteriet, Artilleriet og Ingeniørkopset foruden
Generalstaben, Auditør-, Forplejnings-, Læge- og Dyrlægekorpset samt
Sundhedstropperne. Fodfolket bestaar af 5 Brigader og Livgarden. Hver Brigade
deles i 2 Regimenter à 3 Liniebatailloner og 1 Forstærkningsbataillon.
Livgarden bestaar af 1 Linie- og 1 Forstærkningsbataillon. Hver Bataillon har
4 Kompagnier, hvert med en Krigsstyrke af 250 Underkorporaler og Menige.
Brigaderne benævnes og ere garnisonerende paa følgende Maade: første
sjællandske med 1. Regiment i Kjøbenhavn, 2. Regiment i Helsingør, andet
sjællandske med 3. og 4. Regiment, begge i Kjøbenhavn; Fynske Brigade med 5.
Regiment (Nyborg) og 6. Regiment (Odense); første jydske Brigade med 7.
Regiment (Fredericia) og 8. Regiment (Aarhus), anden jydske Brigade med 9.
Regiment (Aalborg) og 10. Regiment (Viborg). Livgarden garnisonerer i Kjøbenhavn.
Rytteriet bestaar af 5 Regimenter, hvert med 3 Eskadroner (120 Underkorporaler
og Menige) og 1 Skole. Regimenterne ere: Gardehusarregimentet (Kbh.), 2.
Dragonregiment (Odense), 3. (Aarhus), 4. (Næstved) og 5. (Randers).
Artilleriet bestaar af Feltartilleriet, Trænafdelingen, Fæstningsartilleriet og de
tekniske Afdelinger. Feltartilleriet bestaar af 2 Regimenter, der atter inddeles
i 2 Afdelinger à 3 Linie- og 1 Forstærkningsbatteri (Batteriet tæller paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free