- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
178

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvilke tilsammen udgjorde c. 10¾ Mill. Kr., og har samtidig indført
en Ejendomsskyld paa 1,1 p. m. af alle faste Ejendomme efter
deres Værdi i Handel og Vandel (bortset fra Besætning og Inventar) med
betydelige Lempelser for smaa Ejendomme og smaa Lejligheder, en
Indkomstskat, der paalignes de enkelte Personer efter en stigende Skala fra
1,3 til 2,5 pCt. af Indkomsten, i hvilken der fradrages respekt. 800, 700
og 600 Kr., eftersom Skatteyderen bor i Hovedstaden, Provinsbyerne eller
paa Landet, foruden Fradrag for hvert Barn under 15 Aar, samt en
Formueskat paa 0,6 p. m. paa de enkelt[1]e Personers Formue (dog ikke Møbler,
Husgeraad og Klæder). Ejendomsskylden er beregnet at indbringe Staten
4 Mill. Kr., Indkomst- og Formueskatten i alt 9 Mill. Kr., tilsammen 13
Mill. Kr. Men Staten vil dog ikke opnaa nogen Merindtægt, idet det
samtidig er bestemt, at 1½ Mill. Kr. aarlig skal overføres til
Kommunerne, hvorhos der aarlig i længere Tid skal ydes et Tilskud til
Tiendeafløsning, der langt vil overstige de resterende ¾ Mill. Kr.

For de indirekte Afgifters Vedkommende er Stigningen langt
stærkere end for de direkte Skatter. Disse Afgifter udgjorde i Periodens to Yderaar
henholdsvis 21,7 og 51,2 Mill. Kr. og ere altsaa langt mere end fordoblede.
Da den største Del bestaar af Forbrugsskatter, maa alene
Befolkningstilvæksten medføre en Stigning; men dels er Indtægten vokset langt stærkere
end Befolkningen, dels er der kommet nye Skatter (navnlig Ølskatten) til,
hvis Indtægt har mere end opvejet Nedgangen ved de i Perioden ophævede
(Skibsafgiften) eller nedsatte Afgifter (Sukkertold og -afgift, Petroleumstold).

De vigtigste indirekte Afgifter ere nu Stempelpapirsindtægten,
Arveafgiften, Afgift ved Overdragelse af faste Ejendomme, Sportler,
Konsulatafgiften samt Forbrugsafgifterne, d. v. s. Told, Sukkerafgift samt Beskatning
af Øl og Brændevin. Af disse indbringer Tolden naturligvis langt det største
Beløb (i Periodens sidste Aar c. 31 Mill. Kr., i 1902/03: 33 Mill.). Denne
Afgift er et godt økonomisk Barometer; den viser stærk Opgang først i
1870’erne, en Følge af det økonomiske Opsving efter den fransk-tyske Krig,
derefter kommer et Tilbageslag i den sidste Halvdel af Decenniet, saa
en rask Stigning, der kulminerer i 1884/85, som atter afløses af Nedgang
i de følgende daarlige Aar; først i 1888/89 naas Tallet fra 1884/85, og i
de nærmeste Aar holder Toldbeløbet sig temmelig ens indtil Nedgangen
som Følge af Toldnedsættelserne ved Loven af 1891. Men denne Nedgang
varede kun kort, idet baade den voksende Befolkning og den ved de gode
økonomiske Forhold stedfundne Opgang i Handel og Vandel medførte en
Stigning, som var særlig stærk i Decenniets sidste Halvdel. Derefter kom
de daarlige Tider med direkte Nedgang fra 1899/1900 til 1901/02, hvorefter
der atter er indtraadt en rask Opgang.

For Kommuneskatternes Vedkommende har Stigningen i den 30’aarige
Periode været større end for Statsskatterne, idet de ere mere end fordoblede


[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free