Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sundby og Nathanaels Sogne, og omfatte de to sammenvoksede Byer
Sundbyvester og Sundbyøster. Indlemmelserne skete ifl. Love af 3/4 1900
og Res. af 17/4 1900, for de to første Distrikters Vedk. fra 1/1 1901 og
for Sundbyernes Vedk. fra 1/1 1902.
Almindelig Karakteristik. Kjøbenhavn gør i Virkeligheden ikke
Indtryk af nogen gammel By, hverken hvad Gaderne eller de enkelte
Bygninger angaar. De nyere Dele af Byen have overvejende lige og brede
Gader. Det gælder ikke alene Voldkvartererne og Forstæderne, men ogsaa
store Partier af den ældre By, nemlig den Del, der ligger N. for
Gotersgade, Kongens Nytorv og Nyhavn, og navnlig Kvarteret omkring Bredgade
og Amaliegade („Frederiksstaden“), ligesom ogsaa Gammelholmskvarteret
mellem Nyhavn og Slotsholmen og til Dels Nyboderkvarteret. Ogsaa
Christianshavn har lige og for det meste brede Gader. Men i den ældste Del
af Byen S. for Gothersgade ere Gaderne ofte bugtede, og særlig er dette
iøjnefaldende, naar man bevæger sig gennem Byens vigtigste
Færdselsaare, der fører fra Kongens Nytorv mod V. gennem Østergade, over
Amagertorv gennem Vimmelskaftet til Nygade. Da imidlertid disse Kvarterer til
Dels ere ombyggede efter de store Ildebrande 1728 og 1795 og
Bombardementet 1807, ere Gaderne nu ogsaa her i det hele ret brede og lyse, navnlig
i Forhold til Husenes Højde, der som oftest kun ere i 4 Stokværk. Derimod
findes der paa begge Sider af den ovennævnte Færdselsaare en Del
Kvarterer med til Dels smaa og snævre Gader; men ogsaa disse forsvinde
mere og mere ved de sidste Aartiers store Ombygninger. Give saaledes
Gaderne ikke det Indtryk, at man befinder sig i en gammel By, er dette endnu
mindre Tilfældet med Husene, idet Ildebrandene og Ombygningerne have
raseret de fleste ældre Bygninger. Kun enkelte af disse vidne endnu om
svundne Tiders Byggemaade, og fra Middelalderen er der meget faa
Rester; kun Kapellet ved Helligaandskirken staar som et synligt Eksempel
paa Middelalderens Stenhuse. I øvrigt udmærker Kjøbenhavn sig ikke i
arkitektonisk Henseende. Bygningerne ere vei gennemgaaende godt og solidt
opførte; men med Undtagelse af en Del offentlige og enkelte
Privatbygninger er Byggemaaden ikke præget af nogen bestemt Stil eller har noget
netop for denne By ejendommeligt, det skulde da være Bygningerne fra
Chr. IV’s Periode i 1. Halvdel af 17. Aarh. eller fra Perioden i Slutn.
af 18. Aarh. („Harsdorff“). Men denne Mangel paa Stil har jo Kjøbenhavn
fælles med alle andre Storbyer. Imidlertid synes der dog ved de senere Aars
Nybygninger at ske en Forandring i denne Henseende; der lægges mere
Vægt paa Stilfuldhed og Udsmykning, og der er ligesom ved at danne sig
en særegen Stil, som maaske i kommende Tider vil faa sit eget Navn.
Af de nyindlemmede Bydele, navnlig Brønshøj og Valbykvarteret, ligge endnu
større Partier ubebyggede hen og have bevaret et landligt Præg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
