- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
12

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

end den øvrige Del af Byen, ligesom der i det hele taget hviler et eget
Præg over den. Af Broerne over Kanalen nævnes Børnehusbroen
(Stenbroen), der fører fra Lille Torvegade til Torvet, og Snorrebroen, som
forbinder Skt. Annagades to Dele. Sundbyerne have derimod med deres
Arbejderkvarterer og Villaanlæg et helt moderne Udseende.

Omtrent parallelt med Linien Frederiksborggade-Knippelsbro gaar en langt
mindre befærdet Linie fra Peblinge Sø gennem Vendersgade forbi Linnés
Torv
, videre gennem Nørregade forbi St. Petri Kirke, Universitetsbygningerne,
Bispegaarden og Vor Frue Kirke, over Gammel- og Nytorv med det
gamle Raadhus, gennem Raadhusstræde og forbi Prinsens Palais ad den
ovennævnte Gade Frederiksholms Kanal, der fører ud til Kalvebod Brygge
og den anden Forbindelse, med Christianshavn, Langebro.

En meget smuk Færdselsvej, der er anlagt paa det tidligere Voldterræn og
dets Omgivelser, er Østervoldgade, der fører forbi Kunstmuseet, Mineralogisk
Museum, Observatoriet og Rosenborg Slot, og fortsætter sig i Nørrevoldgade
med Teknisk Skole (Boulevarderne) og Vestervoldgade med Vestre Boulevard
og den dermed parallelt løbende Linie Stockholmsgade og Farimagsgaderne,
der føre over Sølvtorvet og forbi Kommunehospitalet. Mellem disse Linier
ligge Parkanlæggene Østre Anlæg, Botanisk Have, Ørstedsparken og
Aborreparken, alle med Rester af de gamle Volde og Grave. De to Linier
udmunde i Vesterbropassagen og Raadhuspladsen, og den første,
Vestervoldgade og Vestre Boulevard, fortsættes mod S. Ø. paa begge Sider af det
nye Raadhus forbi Brandstationen og føre ud til Kalvebodstrand. Navnlig
danner Vestre Boulevard med sine mange fremragende Bygninger, som
Kunstindustrimuseet, Ny Carlsberg Glyptoteket, Livsforsikringsselskabet
Danmarks og Videnskabernes Selskabs Bygninger, et smukt Gadeparti. Fra
Kalvebodstrand fortsættes Linien over den nye Langebro dels gennem
Langebrogade og Christianshavns Voldgade langs de gamle Volde, som
endnu ere bevarede her, dels ad den nyanlagte Færdselsvej uden om
Christianshavn, for at forene sig med den ovennævnte Linie, der fører ud paa
Amager gennem Sundbyerne. — Fra Vestre Boulevard gaar mod S. V. en
Færdselslinie gennem de nyopførte Kvarterer ved Kalvebodstrand. Den
gaar ad Tietgensgade forbi Vestre Hospital, Elektrisk Station og Kvægtorvet,
som med sine store Bygningskomplekser indtager c. 15 Td. Ld. (214,950
□ Al.), og videre over det nye Halmtorv ad Sønderboulevard. Omtrent
parallelt med denne Linie løber Istedgade, der over Enghave Plads
fortsættes i Ny Carlsbergvej forbi Bryggeriet og i Valby Langgade,
Hovedgaden i Valbydistriktet.

Smukke Gadepartier findes ogsaa mod N. i Byen, N. for Østbanegaarden
i det nye, smukke Villakvarter, hvor Blindeinstituttet ligger, og hvorfra
Vejen fører over Gefionspladsen ad den smukke, brede Strandboulevard,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free