- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
27

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Slotskirken. Vor Frue Kirke.

27

Indvielsesfest højtideligholdtes aarlig den 14. Sept. lige til 1375, da den
henlagdes til Søndagen efter Christi Legemsfest. Dens første Præst hed
Eskil.

At Peder Sunesøn nævnes som Kirkens Grundlægger, kan ogsaa have
sin Grund i, at han til dens yderligere Forherligelse gjorde den til en
Kollegiatkirke ved at oprette et Kollegiatkapitel ved den. Det var
en selvstændig Institution, der bestod af en Dekanus som Formand, en
Kantor og flere Kanniker. Disse sidste, hvis Antal forøgedes, efterhaanden
som der byggedes flere Kirker, og af hvilke der til sidst vistnok var 12,
vare ligesom Dekanus og Kantor tillige Sognepræster ved Byens andre
Kirker, St. Nicolai, St. Peders og St. Clemens, og de annekterede
Landsbykirker, Brønshøj og Rødovre, dog assisterede af Hjælpepræster (Vikarer,
Alterpræster, Kapellaner). Kannikernes Kapitelhus laa S. for Kirken,
maaske sammenbygget med denne; Vikarerne havde et lignende Forsamlingshus
N. V. for St. Petri Kirke. Til Kapitlet hørte en Domskole, der vistnok blev
oprettet samtidig med dette, om den end først nævnes 1247, og altsaa
er Begyndelsen til Metropolitanskolen. Ved Reformationen blev Kapitlet
ophævet og Kirken lagt ind under Universitetets Patronat.

Kirken kom tidlig i Besiddelse af store Ejendomme, baade i
Kjøbenhavn (navnlig de nærmeste Grunde om Kirken) og uden for denne. De
første Ejendomme skænkedes den af Peder Sunesøns Broder Laurens. Ved
Aar 1400 ejede Kirken over 50 Ejendomme i Byen foruden nogle Grunde,
som tilhørte Kirkens Altre. Dens Storhedstid var dog Beg. af 16. Aarh.,
da den besad 90 Gaarde og Huse foruden to Møller i Kbh. og var den
rigeste af alle Byens Kirker.

Dens Anseelse forøgedes yderligere ved dens mange Kapeller, Altre,
Relikvier og Helgenbilleder. Af Kapeller nævnes som de ældste
Vor Frue Kapel, omtalt 1240, og Skt. Kathrine Kapel, i hvilket
Bagersvendene holdt deres Sjælemesser. Senere tilkom Hellig Trefoldigheds Kapel
ved Kirkens Sydside, stiftet 1464 af Jep Clausen og Hustru, Hellig
Trekongers Kapel, der omtales 1476, Skt. Laurentii Kapel ved den sydl.
Kirkedør, vistnok stiftet af Dekanen Bo, † 1354, Skt. Rocchi Kapel, stiftet
1500 af Kantoren Mag. Anders Friis, og det vistnok lige efter
Reformationen nedbrudte Hellig Løsens Kapel paa Kirkegaarden. I Kapellerne var
der anbragt et eller flere Altre, af hvilke der fandtes c. 50 rundt om i
Kirken. Det fornemste var naturligvis Højalteret, i Kannikekoret; dernæst
kom Sognealteret, der havde Plads i det lavere liggende Menighedskor.
De fleste af de andre vare indviede til fremmede Helgener; dog var der
ogsaa Altre for Knud Konge og Knud Hertug og et Kong Eriks Alter,
samt „De hellige 24 Oldefædres Alter", „Skomagernes Alter", hvor
Skomagerne holdt deres Messer, og „Vor Frues Medlidenheds Alter". Paa
Relikvier var Kirken usædvanlig rig. I den udførlige Fortegnelse over
dem, som endnu findes, nævnes saaledes et Stykke af Korset, et Hoved af
de 11,000 Jomfruer, Relikvier af Skt. Peder, Skt. Andreas og Skt. Nicolaus,
et Stykke af Skt. Olafs Banner, en Finger af Abbed Vilhelm, et Stykke af
Knud Lavards Kappe osv. Mange Helgenbilleder vare rigt prydede med
Guld og kostbare Stene; en adelig Dame skænkede saaledes i 1511 en
Guldkrone og mange Guldsmykker til et Mariabillede.

Kirken led i sin første Tid meget af Ildebrande. I Kapitlets
Sjælemessebog berettes saaledes, at Kirken 24/7 1314 ødelagdes af Ild, i hvilken An-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free