Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
42
Bygninger og Institutioner’.
gamle Huse, det eneste fra Middelalderen. Bygningen er udv. over 100 F.
lang og 40 F. bred, til Gesimsen over 28, og til Tagryggen 56 F. Den er
opf. vistnok i 15. Aarh., af røde Mursten med Kamgavle i 2 Stokv. Det
nederste har to Rækker Hvælvinger, der bæres af 4 ottekantede Granitsøjler
(ude paa Kirkepladsen staa 2 Søjler, der vare beskadigede og derfor
maatte erstattes med nye, samt et Jærngitter fra det gamle Spir). Rummet,
som nu er helt hvidt, bruges til Forsamlingssal. Nedgangene til de hvælv.
Gravkældere ere tilmurede. I Gulvet ligge flere Ligsten; langs Væggene
er der opsat Epitafier og Mindesten over: Hof- og Universitetsbogtrykker
N. C. Høpfner, † 1782 (prangende Epit.), Blytækker J. P. Schneider, † 1791,
den S. 41 nævnte Getreuer og Hustru, Murermester Søren Pedersen, † 17 73,
Assessor Enevold Berregaard Lugge, † 1788, og Etatsraadinde C. F. Lugges
Begravelse, Kancelliraad Peter Aagaard, † 1790, Agnete Lunding, † 17 79,
g. m. Matth. Lunding, Konditor C. S. Kaalund, † 1782, Degn Jakob Schriche,
† 1785, og Justitsrd. Christen Hee-Vadum, † 1814, opsat af
Søofficersfor-eningen 1896 (tidligere begr. med Faderen, Prof. Chr. Hee, † 17 60, i et
1858 nedlagt Kapel paa Kirkens Nordside). Kapellets øverste Stokv. blev
ved Restaurationen 1896 staaende uden Gulv over Hvælvingerne og med
aaben Tagkonstruktion, indtil det 1904 blev restaur., med Forsamlingssal
og flere Udvalgsværelser til det ved Lov af 15/5 1903 nedsatte kirkl.
Udvalg, ligesom der blev opf. et Trappehus ved Kapellets nordøstl. Hjørne.
Kirken har næsten helt været omgiven af Kirkegaard; 1607
erhvervedes Urtegaarden til Kirkegaardsbrug; en Tid, i 18. Aarh., var det hele
delt i 6 mindre Kirkegaarde. Kirkegaarden nedlagdes helt i 1850’erne, og
Kirkepladsen er nu et lille Anlæg, der aabnedes for Publikum i 1895. I Hjørnet
mellem Kapellet og Kirken (hvor ovenn. Gitter og Søjler, staa) findes
Minde-og Ligsten, fra Kirken og Kapellet, over bl. a.: kgl. Fourér Noll og Hustru,
† 1602, en ødelagt Sten med Brystbillede af en Mand (maaske Apoteker
Fr. v. Unna?), Præsten M. Chr. Møller, † 1829, Biskop Peder Hansens
Hustru Abel Marie, † 1 796, Arkæologen, Rektor S. Th. Thorlacius, † 1815,
Odin Wolff, † 1830, flere over den norske Familie Linde — deribl. A.
Chr. L., † 1773, Gabr. L., † 1791, Conr. D. L., † 1826, og J. G. L.,
† 1864 —, Sara Jensen, g. m. 1) Vinhandler Cruse og 2) J. D.
Liebenberg, Resten af et Monument af Wiedewelt over Etatsrd. Fr. Adam Müllers
Hustru Martha Sophie, f. Garboe, † 1780 (det flyttedes 1878 ind i
Kapellet fra Kirken, men er senere ødelagt), en Sten, der formodes at være
over Griffenfelds ovenn. Hustru, og Filosoffen, Prof. B. Risbrigh, † 1809.
Paa Kirkepladsen er 1903 opstillet en Broncegruppe, Døden og Moderen,
af N. Hansen-Jakobsen.
Ved Kirken, der ejer sig selv, og som staar under Magistratens Patronat,
er ansat en Sognepræst, en resid. Kapellan, en ordineret Kateket, en
Klokker, en Organist og Kantor og en Graver. Kirken ejede 1/1 1902 i
Obligationer 15 7,100 og i Kontanter 1191 Kr. og havde en Gæld af 110 Kr.
Helligaands Sogn, under Frue Provsti, begrænses af Gammelstrand, Nybrogade,
Raadhusstræde, Gl.- og Nytorv, Skindergade, Kjøbmagergade, Kronprinsensgade,
Sværtegade, St. Regnegade, Gotersgade, Kongens Nytorv, Østergade og Højbroplads.
Litt: F. Thaarup, Helliggeistes Kirke, Kbh. 1841. — W. Mollerup,
Helligaands-kirken, Tegningerne af //. B. Storch, Kbh. 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
