- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
43

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Helligaandshusets Trinitatis Kirke og Rundetaarn.

43

Trinitatis Kirke (eller Hellig-Trefoldighedskirke) med Rundetaarn, ved
Kjøbmagergade og Landemærket lige over for Regensen, er opf. af Chr. IV
og Fr. III, idet Grundstenen nedlagdes 7/7 1637 og Indvielsen foregik
1656; det Ydre blev dog først færdigt næste Aar, thi 7/7 1657 indsattes
„den sidste Sten", og det Indre var heller ikke fuldendt endnu 1656);
Taarnet var allerede fuldt opført 1642. Som Bygmester nævnes Jørgen
Scheffel fra Bern, men ogsaa Hans Stenwinkel den yngre har vistnok haft
at gøre med Opførelsen, ikke at tale om Chr. IV selv, der sikkert har haft
stor Andel i Arbejdet og indvirket paa Bygningen i dens Enkeltheder.
Kirken var oprindl. bestemt til Studenterkirke som Afløser af den 1635
indrettede, alt for lille Regenskirke (6/7 1658 gav Kongen Universitetets
Professorer jus patronatus til den; om Hovedgaarden Søndergaarde paa
Fyn, som 1662 kom til Kirken, men atter frasolgtes 1682, se III S. 520);
men u/6 1660 blev den Kirke for den Menighed, der skulde have hørt til
den aldrig fuldførte Skt. Anna Rotunda i nuv. Rigensgade (se under Byens
Hist.), og 1683 blev den alm. Sognekirke. Kirkens øverste Stokv. var fra
først af blevet bestemt til Lokale for Universitetets Bibliotek, som Fr. III
betydelig havde forøget; det blev vistnok alt i 1652 taget i Brug som
Bibliotek (allerede nogle Aar efter viste det sig at være for lille, og en
Del af Biblioteket maatte flyttes til en Udbygning ved Frue Kirke).
Rundetaarn, hvis hele Konstruktion og Indretning skal skyldes Astronomen
Christen Longomontanus, blev bestemt til Observatorium (et af de første
offentlige Observatorier i Evropa). Taarnet, hvis officielle Navn var „Stelleburgi
Regis Hauniensis", men som i daglig Tale altid hed „Regenstaarnet",
saavel som Bibliotekslokalet vedblev at staa under en af Konsistoriet udnævnt
Bestyrelse indtil 1869, da de overgik til Kirkeinspektionen. — Ved Byens
Brand i Okt. 1728 brændte Kirkens Tag og Overdel, hvorved Biblioteket
med mange uerstattelige Haandskrifter ødelagdes, ligesom flere kostbare
Instrumenter i Taarnet, deribl. Tyge Brahes mærkelige Himmelglobus af Træ,
der var 3 Al. i Tværmaal, og som var belagt med en Messingplade, hvorpaa
1000 Fiksstjærners Positioner vare angivne. Tyge Brahe havde taget den
med i Landflygtigheden, men som Krigsbytte i Trediveaarskrigen blev den
sendt hjem af Chr. IV’s Søn Ulrik. Ogsaa en stor Del af Kirkens
Inventarium blev ødelagt, deribl. Prædikestolen, Orgelet, der var forfærdiget af
Hans Christof Frietsch fra Hamburg (færdigt 1659), og Alteret, hvis Tavle,
med et Maleri (Nadveren), var forfærdiget af Billedhugger Tyge Worm
efter Model af Generalbygmester Lambert v. Haven. Men Hvælvinger og
Piller havde modstaaet Ilden, og Murene havde i det hele lidt mindre end
i de andre af Branden hærgede Kirker. Allerede 27/5 1730 kunde Kransen
derfor hejses paa den genopførte Kirke, og 7/io blev den indviet

(Menigheden havde i Mellemtiden været henvist til Garnisons Kirke). Loftet
over Kirken (96 F. langt, over 13 F. højt, med 17 Fag Vinduer) havde
man alt i Sommeren 1730 begyndt at tage i Brug til det nye
Universitetsbibliotek, der nu havde Plads her indtil 1861, ligesom det 1807 oprettede
Oldnordiske Museum havde Plads her indtil 1832, da det flyttedes til
Christiansborg Slot. Kirken fik ny Altertavle og Prædikestol, forfærdigede
af J. Fr. Ehbisch, samt Orgel, alt fra Beg. i Egetræsfarve, men rigt malet
og forgyldt, som Tiden fordrede det, ved en Restaur. 17 56-5 7. Ogsaa
flere af Kirkens mange kostbare Gravmæler vare blevne skaanede ved
Branden og opstilledes atter. Kirken var omgiven af høje Brandmure med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free