Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
52
Bygninger og Institutioner’.
Præsteboligen, der tilhører Menigheden (Præstegaarden paa Nørregade
brændte 1807).
Kirken, der ejer sig selv, staar under et af Kongen udnævnt Patronat,
medens dens verdslige Anliggender styres af et af Menigheden valgt
Kollegium paa 5 Medlemmer, der fordele Forretningerne mellem sig, saaledes
at et enkelt Medlem særlig faar Bestyrelsen af Kirkens Anliggender (Privilegier
af 5/u 1678 og kgl. Res. af 13/12 1880). Ved Kirken er ansat en
Sognepræst, en Kateket, en Organist, tillige Klokker og Kantor, og 2 Gravere.
Skt. Petri Menighed, under Frue Provsti, bestaar af de tysktalende Indbyggere
i Kbh. uden Hensyn til deres Bopæl.
Litt.: F. Thaarup, Petri Kirke, Kbh. 1841. — H. W. Boldt, Gesammelte
Nach-richten zur Gesch. der deutschen evang.-luth. Set. Petri Kirche, Copenh. 1875. — A.
Jensen, St. Petri Kirke. Nogle Notitser vedr. Kirkens Hist. og skitserede Oprids til
event, ydre Istandsættelse, i „Architekten" 1898 S. 773 flg.
Skt. Johannes Kirke, paa Nørrebro ved Skt. Hans Torv mellem
Blegdamsvej og Nørre Allé, er den første, endnu bestaaende Kirke, der er
opf. uden for Byens gamle Volde*). Den er opf. 1856-61 —
Grundstenen nedlagdes 20/6 1856, Kirken indviedes 25/8 1861 — efter Tegn. af
Arkitekt S. Th. Sørensen for en Bekostning af 102,996 Rd., hvoraf en
Del indkom ved frivillige Gaver (deribl. 9000 Rd. fra Pastor Rafn, hvorom
en Tavle i Vaabenhuset minder), paa en 34,750 Q Al. stor Grund paa
Blegdamsfælledens Sydspids, der overlodes den af Kommunen med
Regeringens Billigelse. Den er bygget i gammelgotisk Stil som en Korskirke
af røde Mursten med hvide Forsiringer og Dekorationer paa Granitsokkel og
bestaar af Skib og Kor ud i eet med tresidet Afslutn., Korsarme, mod
S. Taarn med Spir og Kors, der hæver sig mellem 4 Kamgavle, samt
paa hver Side af Taarnet ligesom paa hver Side af Koret et lille Kapel,
alle med Kamgavle. Over Hovedindgangen i Taarnets Sydvæg og Indgangene
ved Siden til Kapellerne sidde Basreliefs (af Billedhugger Malthe). Kirkens
udvendige Længde med Taarnet er 164 F., dens Bredde i Korset 85, i
Kapellerne 69, i Skibet 59 F.; Skibets Højde er 60, Taarnet med Spiret
156 F. Gennem Forhallen, der dannes af det hvælv. Taarnrum og de to
Sidekapeller, kommer man ind i Kirken, hvis spidsbuede Hvælvinger bæres
af svære Søjlebundter, saa at Rummet deles i et-281^ F. bredt Midtskib
og to, 10 F. brede Sidegange; Midtskibets Højde er 39, Sidegangenes 28
F.; den indvendige Længde er 140 F. Koret, der har egen Indgang, er
hævet 1 Al. og skilt fra Skibet ved en forgyldt Egetræsskranke.
Sidekapellerne ved Koret ere Sakristier. Under Koret er hvælv. Kælder med
Varmeapparat. Alterbilledet, Himmelfarten, er af J. L. G. Lund, egentl.
bestemt til Frue Kirke; Prædikestolen, af Egetræ med de 4 Evangelister (af
Gibs, men malede som Egetræ) og Lydhimmel, er skænket af Arkivar P.
D. Feilberg; Døbefonten, af graa Marmor, af Kapt. P. Jochumsen, Orgelet
*) Ch. IV havde 1618 den Plan at opføre en Kirke paa Vesterbro, der skulde være fælles for
Forstæderne; men den blev opgiven. Derimod var der paa den „nye Kirkegaard", der var
bleven anlagt 1546 mellem Søerne og Voldene (mellem Frederiksborggade og Gotersgade,
omtr. hvor Linnésgade er), i 1565-66 blevet opf. et Kapel af Bindingsværk, som imidlertid var
meget lille og kun benyttedes til Ligprædikener. Paa denne Plads blev der 1624-28 for Frue
Kirkes Midler opf. en grundmuret lille Kirke med Taarn og Spir; den indviedes 18/6 1628. Men
denne „Kirke uden for Nørreport", der fik Altertavle fra Frue Kirke (se S. 29), blev allerede
nedbrudt n/8 1658, da Forstæderne raseredes paa Grund af den forestaaende Belejring, og
Forstæderne fik ingen Kirke, før Skt. Johannes Kirke opførtes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
