Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirken i Abel Cathrines Stiftelse og Holmens Kirke.
63
hen over Korset, Kirken pudsedes og maledes gul, og den lik sit nuv.
flade Stukloft samt de første Rækker Pulpiturer. Paa Nordvestfløjens Gavl,
hvor Hovedindgangen var, opsattes Aarstallet 1641 og Bogstaverne R F P
(Kongens Valgsprog: Regnum firmat pietas), hvilket Folkevittigheden udlagde
som: Riget fattes Penge, en Hentydning til Kongens ødsle Byggeforetagender.
Kirken var i alt Fald ikke rig. Først, 1646 opsattes et Orgel, som ikke
blev Kirkens Ejendom før 1653; 1661 flk den sin Altertavle, 1662 sin
Prædikestol. Kirkens første Præst, Niels Mikkelsen, blev som den første
begravet i Kirken (indtil 1805 begravedes der i Kirken). Paa Grund
af de mange hollandske Indvandrere blev der 1686 ansat en holl. Præst
ved Kirken, men 1703 henvistes denne Menighed til Skt. Petri Kirke.
Kirken staar endnu
væsentlig, som den blev
1641, idet den i
Modsætning til Byens andre
Kirker har undgaaet de
store Ildebrande
ogBom-bar dementerne (1658
og 1807 slog dog flere
Bomber ned i den; der
har før siddet 6 Kugler
i Murene fra 1658), og
der har været faa
Forandringer. Taget blev
helt kobbertækti 1697 ;
der var mindre
Restaurationer i 1730’erne
(Alter, Prædikestol og
Orgel gulmaledes i Aaret
1739), i 1752-53, da
der bl. a. opsattes nye
Pulpiturer og Vinduer,
ligesom Inventariet
i-standsattes (Alter,
Prædikestol og Orgel
perle-maledes) , og Murene
rødmaledes, og i 17 56.
I 1704 var
Kirkegaarden ud til Gaden bleven indhegnet med en høj Mur med Portaler,
Stenvaser osv.; 1705 opførtes det store Gravkapel (Grundst. nedlagt 18/5) fra
Koret langs Kanalen og indrettedes til 34 aabne Begravelser. I 1828-29
var der en større Restaur., hvorved Murene vistnok maledes graa; 1871-73
blev Kirken restaur. ind- og udvendig under Ledelse af Prof. L. Fenger for
c. 130,000 Kr.; Murene maledes røde, det store Sakristi ved Korets
Nordvestside opførtes, Hovedindgangen flyttedes fra Nordvest- til Nordøstfløjen,
hvor den vestl. Hovedportal fra Roskilde Domkirke, „Kongeporten" (fra
1635), anbragtes (se II S. 212), Kirkegaardsmuren fra 1704 afløstes af
et Jærngitter, og „Korsurtegaarden", den lille Plads mellem Koret, det nye
Sakristi og Nordvestfløjen, lukkedes med 3 Jærngitterporte fra Fr. V.’s
Tid (som før havde siddet i Kirkegaardsmuren). I det Indre afløstes de
Kongeporten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
