- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
69

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Garnisons og Citadels Kirker.

69

Chrf. Stürup, † 1762, og hans Datter Generalinde Sophie Hauch, † 1760,
Generalmajor L. H. Schimmelmann, † 1793, Skibsværftsejer Lars Wilder,
† 1810, Portrætmaler C. A. Lorentzen, † 1828, Skuespillerinde M. M. Astrup,
† 1834, Generalmajor D. Zepelin, † 1841, Malerne J. Th. Lundbye, † 1848,
og C. V. Eckersberg, † 1853 (de to sidste i Kirkens Nordmur med
Bronce-mindesmærker henholdsvis af H. V. Bissen og Jerichau), og Komponisten
J. P. E. Hartmann, † 1900 (ogsaa Faderen, Kapelmusikus A. W. H., † 1850,
er begr. her). — Paa Kirkepladsen er foruden det nævnte Lighus i 1895
opf. af røde Mursten et Menighedshus (Arkitekt: L. Knudsen) for c.
30,000 Kr.; det ejes af Kirken. — Ved en brolagt Plads 0. for Kirken
ud til Strandstræde (Ejendomsretten til Pladsen er omstridt mellem Kirken
og Kommunen) staar der et Ligvognsskur (Kirken havde fra 1711
Privilegium paa Ligvognskørsel; 1782 overdroges det til Stadens Bedemænd).
Paa Pladsen har det været paatænkt at opføre en Præstebolig.

Ved Kirken, der ejer sig selv og staar under den kommanderende Generals
Patronat, er ansat en Sognepræst, en residerende Kapellan, en Kateket, en
Klokker, en Organist, en Kantor og 2 Gravere. Kirken ejede 1/1 1904
95,000 Kr. (foruden Salgssummen for den af Kirken i 1902 solgte
Præstegaard Bredgade 29, af hvilken Sum dog en større Del skal anvendes til en ny
Præstegaard) og havde 23,000 Kr. Gæld.

Garnisons Sogn, under Holmens Provsti, begrænses af Nyhavn, Kongens Nytorv,
St. Kongensg., Dronningens Tværg. og Bredgade, Toldbodvej og Havnen. Desuden
hore til Sognet alle til Garnisonen hørende Personer, ligesom alle afskedigede
Landmilitære (for saa vidt de ikke ere ansatte i Citadellet eller drive borgerlig Næring)
med deres Husstand uden Hensyn til Bopæl.

Litt.: F. Thaarup, G. Kirken, Kbh. 1840.

Citadels Kirke, i Citadellet paa Torvet, er opf. 1703-4 (Grundst.
nedlagt Juli 1703, indviet 26/n 1704) og kaldtes fra først „Slotskirken i
Frederikshavn", fordi Fr. III ved Anlægget af Citadellet i 1661 havde til
Hensigt at opføre et Slot med Kirke her. Fra Begyndelsen havde Citadellet
kun et lille Kapel i Artilleristokken (hvor nu Præsteboligen er), men det
var tilsidst saa forfaldent, at det ikke kunde bruges uden Livsfare. Kirken
var endnu ved 1840 indrettet saaledes, at Fangerne i Arresthuset bag ved"
Kirken kunde overvære Gudstjenesten uden at føres derind (nu ses ikke Spor
af Forbindelsen). Den var i Beg. knyttet til Garnisons Kirke, indtil den
ved Res. af 9/1 1739 flk sin egen Præst. I ældre Tid prædikedes der ogsaa
Tysk i Kirken; ved Res. af 22/10 1808 bestemtes, at der kun skulde
prædikes Tysk hver 4. Søndag, og ved Reskr. af 15/9 1819 henlagdes hele den
tyske Garnison til Frederiks Kirke (se S. 83) paa Christianshavn. Kirken
er bl. a. restaureret 1834 og 1894, hvorved bl. a. Loft og Vægge maledes,
og Alterbillederne restaureredes (Kunstmaler Wang).

Kirken er en af Mursten opf. lille aflang-firkantet Bygning med et lille
Taarn med Spir midt paa Taget. Hovedindgangen (over hvilken: 1880)
er nu i den smalle Nordside, medens den tidligere, nu blændede Indgang
var mod 0. Over Forhallen er der Pulpitur med Orgel. Det Indre har
Tøndehvælving (blaa med Stjærner). Altertavlen bestaar af 3 Billeder over
hinanden, Nadveren, Hyrdernes Tilbedelse (det bedste) og Christus paa
Korset. Prædikestolen af Træ, med Billedskærerarbejde, er nyere. Døbefont,
af Træ, skænket 1839 fra Vor Frue Kirke. To Lysekroner og et Skib.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free