Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Citadels, St. Pauls og Frederiks Kirker.
71
F.; til Midtskibets Gesims er der 54, til Tagryggen 66 F.; Taarnet er 94,
Spiret med Korset 56, i alt 150 F. Paa Alteret, af Træ, er 1888 opstillet
et forgyldt Krucifiks (efter Jerichaus Model), skænk, af Sognepræst Chr.
Møller; det tidligere Alterbillede, Mariæ Bebudelse, hænger i Kirken.
Prædikestolen, af Træ; er skænk, af Stiftsprovst Rothe; Døbefonten er af hvidt
Marmor. Et antikt, udskaaret Egetræsbillede, Korsfæstelsen, er skænk, af
Justitsr. F. S. Bang; i det ene Sakristi hænge to mindre Malerier,
Korsfæstelsen og Nedtagelsen af Korset. -— Kirken undergik 1888 en
omfattende Reparation (c. 12,000 Kr.); 1896 restaureredes Spiret (c. 12,000
Kr.). Kirken er omgivet af et Jærngitter.
Ved Kirken, der ejer sig selv og staar under Magistratens Patronat, er
ansat en Sognepræst, en resid. Kapellan, en Kateket, en Klokker, en
Organist og en Graver. Kirken ejede x/i 1902 i Obligationer 5000 Kr. og
havde en Gæld paa 11,636 Kr.
Skt. Pauls Sogn, under Holmens Provsti, udskiltes allerede 1858 som Trinitatis
nordre Sogn; men foreløbig benyttedes Trinitatis Kirke ogsaa for dette; i de næste
Aar var der Tale om at erhverve Marmorkirkens Ruin, dernæst at købe
Metodistkirken i Rigensgade; men dette blev opgivet, da man fik Grunden i Nyboder. Ved
Res. af 13/2 1877 oprettedes Skt. Pauls Sogn. Sognet begrænses af St. Kongensg.,
Gotersg., Adelg., Sølvg. og 0.-Voldgade.
Frederiks Kirke (Marmorkirken), paa en Plads mellem St.
Kongensgade og Bredgade lige for Frederiksgade og Amalienborg Plads. Da Fr. V
1749 havde bestemt, at Kvarteret 0. for Bredgade skulde udlægges med
lige, brede Gader og bebygges med palælignende Huse, maatte den nye
Bydel ogsaa have sin Kirke, der i Storstilethed skulde overgaa alle Byens
andre Kirker. Til Plads valgtes en Del af Charlotte Amalies Have lige for
den projekterede Frederiksgade og Amalienborg Plads, den nye Bydels
Centrum. Da det var Eigtved, som havde lagt Planen til Bydelen og
opførte flere af dens Pragtbygninger, var det naturligt ogsaa ham, der skulde
være Kirkens Bygmester. Kirken skulde tillige være et Mindesmærke for
den Oldenborgske Kongestamme; thi ved den højtidelige
Grundstensnedlæggelse 30/10 1749 nedlagdes en Mønt med lat. Indskrift: „Til Erindring om
det kgl. Oldenborgske Hus’ Bevarelse gennem 3 Aarh. og i
Taknemmelighed mod Gud nedlagde Danmarks og Norges Konge Fr. V den første Sten
til dette Tempel". Der toges nu fat paa de store Udgravnings- og
Pilote-ringsarbejder. Kirken, der efter Planen skulde være en Rotunde med Kuppel
og to Portaler samt to Taarne i Rotundens Tværakse, skulde opføres af
Sand- og Mursten; men ved Res. af 31/3 17 53 bestemtes, at Murene baade
ind- og udvendig skulde beklædes med norsk Marmor. Imidlertid viste der
sig Utilfredshed med Eigtveds Tegning, som sendtes til Paris til
Bedømmelse, hvorfor han udarbejdede nye Planer; en af disse blev ogsaa antaget.
Men kort efter døde han, Juni 17 54, og Arbejdet fortsattes, om end kun
langsomt, af Laur. Thurah og Anthon. Snart efter blev dog den franske
Arkitekt Jardin indkaldt som Bygmester, maaske ved Salys Indflydelse, og
et af ham udarbejdet Projekt — med Bibeholdelse af den paabegyndte
Bygnings Fundamenter og Sidetaarnene, men Hovedkirken skulde være en
Kvadrat med ottesidet Hovedrum og 4 runde Kapeller i Hjørnerne — blev
antaget 26/6 1756. Samtidig vedtoges, at Kirken helt skulde opføres af
Marmorblokke, en Bestemmelse, som paa Grund af sin overordentlige Kost-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
