Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
Bygninger og Institutioner’.
barhed i Virkeligheden dødsdømte Foretagendet. Efter Fr. V’s Død maatte
den aarl. Sum til Arbejdet betydeligt nedsættes, og ved Res. af 9/n 1770
standsede Struensee det helt. Da var kun Centralbygningen naaet c. 30 F.
over Jorden, og der var medgaaet 741,301 Rd. Cour. (henved 4,800,000
Kr.); det er beregnet, at Kirken først vilde være bleven færdig c. 1870,
hvis man fortsatte, som man havde begyndt, og at den vilde have kostet
c. 17 Mill. Kr. Efter Struensees Fald blev der Tale om at genoptage
Arbejdet med Stadsbygmester G. E. Rosenberg som Leder; men da der
ikke var Penge, nøjedes man med at overdække Murene med Brædder. Efter
Byens Brand 1795, da den havde mistet Nicolai Kirke, var der atter
Tale om at opføre den efter et af Harsdorff udarbejdet noget modificeret
Projekt, idet Rotunden og
Kuplen skulde bevares,
dog uden Lanternen, men
Sidetaarnene skulde
bortfalde. Planen blev dog
opgivet, da Harsdorff
døde 1799, og
Rudimenterne laa nu hen som
en Ruin, der blev mere
og mere mosgroet. Der
blev taget Sten fra den
til Slotskirken og andre
offtl. Bygninger (dog
kun af de Partier, som
efter Harsdorffs Plan
ikke skulde bevares).
Senere fremkom Tanken
om at benytte Ruinen
til Museum for
Thorvaldsens Værker (Projekt
af Hetsch), og der
gjordes efterhaanden
de-forskelligste Forslag om
Benyttelsen (til
Koncertlokale, til et Monument
for Grundloven og Fr.
VII, til Kirke, se S. 71, til Marmorets Anvendelse til Vandbassinet i
Søndermarken osv.). Da traadte Etatsrd. Tietgen til, idet Finansministeriet i
Juni 1874 solgte Ruinen til ham med den Forpligtelse at fuldende Kirken.
Tietgen henvendte sig derpaa til Kmhr., Prof. Meldahl om et Projekt til en
Kirke, hvorved man saa vidt muligt kunde benytte, hvad der før var opf.,
og til Bebyggelse af de omliggende Grunde, saa at Kirken og dens
Omgivelser kunde komme til at danne en arkitektonisk Helhed. Efter at
Ministeriet 187 5 havde approberet Projektet og Planen, toges der fat paa
Opførelsen, og 19/8 1894 indviedes Kirken.
Kirken er opf. som en Rotunde i klassisk Barokstil. Mod 0. har den
en firesøjlet Hovedportal med 3 Døre ind til Forhallen og en Frontgavl,
hvori man paatænker at anbringe en Relieffremstilling af Bjærgprædikenen.
Over Kirkens Nederparti hæver sig en med Arkader smykket Tambour og
Frederiks Kirke, Jardins 1758 antagne Projekt.
Det merke Stykke er Ruinen i 1874.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
