Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frederiksberg, Skt. Lukas og Skt. Thomas Kirker.
111
ene Side af Alteret en n/2 1873 afsløret Marmormindetavle for Adam
Oehlenschlæger, paa den anden en Mindetavle for de i 1864 faldne. I
Sakristiet (Tønde- og Halvkuppelhvælv.), bag Alteret, er der malede Portrætter
af Præsterne Niels Glumsøe, † 1736, Joh. Kinast, f 17 73, J. M. Weinreich,
† 1786, M. F. Liebenberg, † 1828, S. Schjødte, † 1836, og Chr. Ewaldsen,
† 1893. — Om Kirkegaarden se S. 115.
Ved Kirken, der ejer sig selv (fra 1/4 1898 ; 1868 købte Kommunen den
af Staten) og staar under Stiftsøvrighedens Patronat, er ansat en
Sognepræst, en resid. Kapellan, 2 ordin. Medhjælpere, en Klokker, en Kantor
og en Organist.
Sognet, under Frederiksberg Provsti, omfatter Kommunens sydlige Del.
Skt. Lukas Kirke, ved Falkonerallé og Chr. Richardts Vej, er opf.
1896-97 (Grundst. nedlagt 26/4 1896, indviet 29/5 1897) for c. 75,000
Kr., paabegyndt af „Udvalget til Kirkesagens Fremme i Kbh.", fuldendt
af Kbh.s Kirkefond, efter Tegn. af Arkitekt V. Koch. Den er bygget
nærmest i romansk Stil paa Granitsokkel af røde Mursten, Kridtsten og
Savoniéressten (det udhuggede Arbejde) og bestaar af et Langskib, c. 91
X43 F.; Højden til Gesimsen er 27, til Tagryggen S01l2 F.; over
Tagryggen et 381/2 F. højt Klokkespir. Over Hovedindgangen i Vestgavlen
er der et allegorisk Billedhuggerarbejde, ligesom Skulpturerne over de
to Indgange mod S. af Th. Bærentzen. Det lyse Kirkerum har tøndehvælv.
Loft, Orgelpulpitur over Indgangen, Sidepulpiturer og i Østgavlen over
Alteret en Arkade af norsk Marmor ind til Sakristiet, der er i Højde med
Sidepulpiturerne, og som kan lukkes ved Skydedøre. Ved Nordsiden er
Præsteværelset. Kirken, der kan rumme 6-700 Personer, er smukt dekoreret
(rig Anvendelse af stiliserede Blomster). Altertavlen, Jesus aabenbarer sig
for Disciplene, er malet af F. Schwartz; Prædikestolen er af Træ med
malede stiliserede Blomster, Døbefonten af Granit. Desuden i Kirken et
Hautrelief af Gibs (den lidende Menneskehed), udf. og skænket af Th.
Bærentzen.
Ved Kirken, der ejer sig selv og staar under Stiftsøvrighedens Patronat,
er ansat en Sognepræst, en resid. Kapellan, en Klokker og en Organist.
Sognet, under Frederiksberg Provsti, blev ved Res. af 1897 udskilt af Frederiksberg
Sogn og omfatter Kommunens midterste Del.
Skt. Thomas Kirke, Rolighedsvej, er opf. 1896-98 (Grundst. nedlagt
22/10 1896, indviet 6/2 1898) for c. 75,000 Kr. af Menigheden paa en af
Staten skænket Grund og med Tilskud fra Ståt og Kommune efter Tegn.
af Arkitekt C. Lendorf. Den er bygget i gotisk Stil paa Granitsokkel af
røde Mursten i regelmæssig Korsform — Længden i Korset 74 F., Højde til
Gesims 52, til Tagryg 55 F. — med Tagrytter over Korsskæringen (til
Spidsen 98 F.) og 4 Udbygninger mellem Korset, hvoraf de to forreste
bruges til Opgange til Pulpiturerne, de bageste til Ligstue og Sakristi (sidste
med mangekantet Afslutn.). Det lyse, let dekorerede Indre har Orgelpulpitur
over Indgangen, to Sidepulpiturer og Midthvælving (43 F. over Gulvet),
hvorfra Rundbuer aabne sig ind til de tøndehvælv. Korsarme. I det 3 Trin
hævede Kor findes i Muren over Alterbordet et Mosaikkors (af
Dekorationsmaler Willerup, hvem ogsaa Kirkens Dekoration skyldes), og over dette er
der i det tredelte, spidsbuede Vindue (det midterste 20 F. højt) indsat Glas-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
