- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
118

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118

Bygninger og Institutioner’.

smaa Holme, der senere voksede sammen og dannede den nuv. Slotsholm.
Ved denne „liden Befæstning ydede han Fædrelandet stor Hjælp", siger
Saxo. Borgen laa vistnok ved den nuv. Slotsruins Hovedfaçade og har
sikkert fra først af kun bestaaet af et enkelt, maaske af en Grav omgivet Taarn;
men hvorledes den i øvrigt har set ud, ved man intet om; der er næppe nogen
Antydning af et Billede i Kjøbenhavns ældste Segl fra 1296. Een Levning
fra dens ældste Tid har man dog antagelig i „ Absalons Brønd", et
Kildevæld, der endnu findes inden for Slotsruinens Hovedfløj ind under den
indre Slotsgaard (se Grundplanen S. 127); Brønden, der er sat af store raa,
Kampesten og er c. 4 F. i Gennemsnit, og som den Dag i Dag har
udmærket, klart Drikkevand, ligger for Enden af en 46 F. lang, 6 F. bred
og ligesaa høj hvælvet Gang. Absalon overdrog i 1186 Borgen til
Roskilde Bispestol, og Bisperne have ofte i den flg. Tid opholdt sig her. Da

Erik Plovpenning i 1247
bemægtigedesigden, maatte
Biskoppen flygte; Aaret efter
blev den erobret og brændt
af Lübeckerne; i Foraaret
1259 blev den besat af
de kgl. Tropper, men
allerede i April s. Aar kom
Bispens Vasal, Fyrst
Jaro-mar af Rügen, til Kbh. og
erobrede og nedbrød
Borgen; under et Oprør mod
Biskop Jens Krag i 1294
beskød Byens Borgere
Borgen med Blider, dog uden
at gøre den synderlig Skade;
ved sin Tronbestigelse i
1340 flk Vald. Atterdag
Byen og Borgen
overdragen paa to Aar af Bispen
Joh. Nyborg, men Kongen
beholdt den langt over
Tiden, og Bisp Henr.
Gertsen overlod ham Borg og By for sin Livstid; da Bispen var død 1368,
indtog Lübeckerne Byen 2. Maj, hvorefter Slottet ogsaa snart efter (16.
Juni ?) maatte overgive sig, og Aaret efter blev det nedbrudt til Grunden
af Lübeckerne.

Efter Vald. Atterdags Død 1375 faldt Byen tilbage til Bispestolen.
Men i Slutn. af 1416 bemægtigede Erik af Pommern sig den, og den
blev fra nu af ved Kronen. Borgen, som nu kaldes Kjøbenhavns Slot,
har formentlig allerede under Erik af Pommern faaet den Grundplan, som
den beholdt, indtil den under Chr. VI afløstes af det nye Slot. Den har i alt
Fald været rejst før Aar 1428, da der holdtes Fest paa Borgen i Anledn. af
det lykkeligt afslaaede Angreb af Hanseaterne. Den er vistnok snart bleven
udvidet. Christoffer af Bayerns Bryllup fejredes her 26/9 1445, en
Festlighed, der saa at sige gav Byen dens egentlige Indvielse som
Residensstad. Meget anseligt har Slottet dog dengang næppe været. Det bestod

Kjøbenhavns ældste Segl, fra 1296.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free