- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
126

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126

Bygninger og Institutioner’.

samme Etageantal som det gamle Slot. Hovedfaçaden, 360 F. lang, 92 F. bred
og 84 F. dyb, vender ud mod Slotspladsen og har fremspringende Partier paa
Hjørnerne og i Midten, i hvilket sidste Hovedindkørselen er; over den er der
en Portal med 6 korinthiske Søjler, der bære en Fronton, hvori en
Terrakottagruppe (anbragt 1847): Jupiter paa Olympen, omgiven at Minerva, Nemesis,
Okeanos og Gæa, udf. af Billedhugger G. Borup efter Thorvaldsens Skitse
(oprindl. bestemt for Raadhuset); paa hver Side af Porten er der to Nicher,
i hvilke stod 4 Broncefigurer: Herkules, Minerva, Nemesis og Æskulap, den
første af Thorvaldsen, de andre af H. V. Bissen etter Thorv.’s Skitser (nu
anbragte i Anlæggene foran Ruinen); over Nicherne findes 4 Medailloner med
Basreliefs af Thorvaldsen, og over Porten Indskriften: „Regiam hane Christianus
sextus exstruxit. Incendio funesto post LIV annos vastatam denuo erigi
Christianus septimus jussit Splendidam restituit et inter publica vota dicavit
Fredericus sextus MDCCCXXVIII". Mod den indre Slotsgaard er Indkørselen
prydet med en Portal med 4 ioniske Søjler med Fronton af Dresdener
Sandsten ; Etagerne over Cordongesimsen ere dekorerede med kanelerede
korinthiske Lisener. Hovedfløjen forbindes ved en smallere Bygning mod N. med
Kirken og ved en lign. mod S. med Ministerialbygningerne. Den søndre
Fløj vender ud mod Kavalergaarden, den nordre mod Prins Jørgens Gaard
(begge 390 F. lange); den vestl. Fløj (58 F. dyb) mod Ridebanen har
samme Længde som Hovedfløjen, men er afbrudt paa Midten, medens
Forbindelsen mellem de to Dele dannes af en Kolonnade af 32 doriske
Søjler i 4 Rækker; over Kolonnaden er Altan med Balustrade. Ogsaa
denne Fløj har Forbindelsesbygninger mod N. og S. med
Staldbygningerne. Fra Hovedporten, der har Kuppelhvælvinger og doriske Kolonner,
førte til venstre „Kongens Trappe", der hvilede paa massive, af
Marmorpilastre støttede Hvælvinger, og som bestaar af flere Løb (skiftende med
to og et), op til Kongens Gemakker og de store Festrum. Af disse
nævnes: 1) Første Kavalergemak, med store Malerier af J. L. Lund
(Nordens Religionskultus: Solens Tilbedelse, Thors Tilbedelse, Christendommens
Indførelse ved Ansgar, Katolicismen og Protestantismen) og Malerier over
Dørene, ogsaa af Lund; 2) Kongens Trongemak, med Vægge af gult
Stukmarmor, Trone baaren af Marmorkaryatider af Thorvaldsen, samt Malerier
paa Væggene af C. V. Eckersberg (Hertug Adolph, der afviser den danske
Krone og henviser Stænderne til Christian af Oldenborg; Chr. I aflægger
Kongeeden og hyldes; Suverænitetens Indførelse; Schumacher overrækker
Fr. III Udkastet til Kongeloven) og allegoriske Malerier over Dørene (Havet
og Jorden), ogsaa af Eckersberg; 3) Statsraadsværelset med Portrætter af
danske Lovgivere (Knud d. store, Vald. d. store, Vald. Atterdag, Chr. III,
Fr. II, Chr. IV og Fr. III) i Medailloner, udsk. i Lindetræ af Billedhugger
Heldt efter Eckersbergs Tegn., m. m. ; 4) Kongens Dagligværelse, med
Malerier af Egne i danske Besiddelser (Søndermarken, Christianssted i
Vestindien, Trankebar i Østindien, og Egnen ved Geysir) af C. A. Lorentzen;
5) Kongens Kabinet, med Dyremalerier af C. D. Gebauer; 6) Kongens
Parol-sal, med Malerier af Eckersberg (Elefantordenens Indstiftelse; Landmilitsens
Oprettelse; det første Orlogsskibs Indlæggelse i Dokken under Chr, VI;
Stavnsbaandets Løsning); 7) Appartementssalen, 70X36 F., med Vægge
af rødlig Stukmarmor; 8) Drabantsalen, ud til Kavalergaarden; 9)
Forværelset til Riddersalen med Thorvaldsens berømte Marmor frise
Alexandertoget; 10) Riddersalen, 7 Fag, 120X44 F., 50 F. høj, med Galleri baaret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free