Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christiansborg Slot.
129
til Prins Jørgens Gaard og Ridebanen, indtil den 1853 flyttedes til Prin
sens Palais, Folketingets Sal laa i Sydfløjens Stueetage (den tidligere
Højesteretssal), Landstingets Sal i Hovedfløjens Stueetage,
Højestere t s L o ka 1 e i Nordfløjens Stueetage, hvortil det flyttedes 1864 (Højesteret
havde efter 1794 haft Plads i Prinsens Palais og fra 1854 paa
Amalienborg). Endvidere havde efterhaanden flere Institutioner faaet Plads her,
saaledes Ordenskapitulet (i Hovedfløjens nederste Mezzanin),
Kabinetssekretariatet (Nordfløjens Stueetage), Civillistens Intendantur og Chatolkassen
(Forbindelsesbygn. ved Kirken), Finanshovedkassen (Forbindelsesbygn. ved
Kancelliet), m. m. — Ved den store Plads (460X 380 F.) med Ridebanen,
V. for Slottet, fandtes paa begge Sider de endnu staaende Bygninger, der
indeholde bl. a. Stalde (med Krydshvælvinger) samt mod N. det to Etager
høje Ridehus med Galleri og mod S. over Stalden Hofteatret med 32
ioniske Kolonner og to Etager Loger. Fremdeles mærkes mod S. den fra
Christiansborg Slotsruin, set fra Slotspladsen.
disse Bygninger ved Tøjhusgade adskilte Stald mest er gaard, opf. under
Fr. IV delvis af Kalksten fra Stevns (Arkitekt: V. F/v. Piaten).
Under Fr. VI og Chr. VIII var Slottet kun lidet beboet. Det var først
under Fr. VII, at det rigtig blev taget i Brug. Det blev da Vidne til de
for det konstitutionelle Liv saa vigtige Begivenheder i 1848; her samledes
den grundlovgivende Rigsdag, her gaves Grundloven, og her arbejdede
Rigsdagen lige til Slottets Brand. Under Chr/IX var det derimod ikke
Kongeresidens, men kun benyttet til de store Hoffester.
Slottet var imidlertid ligesom det tidligere udsat for Brandfare paa Grund
af de mange Kanaler og Rum mellem Loft og Gulv, og der blev 1879
nedsat en Kommission, som skulde søge at ordne Forholdene paa Slottet
og fremsætte Forslag til særlige Bygninger for Rigsdag, Museum og
Bibliotek. Da udbrød der Ild 3/10 1884 omtrent paa samme Sted (Sydfløjens
Stueetage, ved Folketingssalen) og samme Tid (Kl. noget over 4 om
Eftermiddagen) som 1794, og den næste Morgen stod Hovedbygningen som
Trap: Danmark, 3. Udg. 1,2. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
