- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
133

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Amalienborg Slot.

133

det i nogle Dage husede Christian VII. Derimod fik det anden
Anvendelse. Højesterets højtidelige Aabning foregik i Riddersalen fra 1795 til
1829 ; efter Dannebrogsordenens Udvidelse i 1808 holdtes her i nogle
Aar Ordenskapitul, første Gan g 28/6 1809, da Kongen gav Ridderslag paa
gammel Vis; sidste Gang præsiderede Kongen selv i Kapitulet 28/1 1812,
hvorefter denne Højtidelighed helt ophørte; her i den „marmorerede Sal"
var for øvrigt ogsaa 12/]0 1671 foregaaet den første Uddeling af Ordenen;
Tallotteriet blev trukket i „Rosen" fra 1791 til 1833; det kgl. Mønt- og
Medaillekabinet havde Plads paa 1. Sal fra 1781 til 1867. Endelig brugtes
en Del af Værelserne til Opbevaring af den kgl. Hofholdnings Sølvtøj.

Fr. III’s vistnok tidlig fattede Beslutning at gøre R. til et personalhist.
Museum for Kongeslægten gav efter Enevældens Indførelse R. en egen
Betydning mellem Rigets Slotte.
De nye Regalier — Krone,
Scepter osv. — fik vist straks
efter deres Forfærdigelse Plads
paa R., hvor der da siden
har været Vagt, og naar den
første Uddeling af
Dannebrogsordenen fandt Sted i et af de
smaa Værelser paa R., er det
vistnok ikke uden
Sammenhæng med den monarkiske
Karakter, Slottet alt havde
(se Bering Liisberg, Det
ældste Bygningsminde om
Souve-rænitetens Indførelse, i 111. Tid.
13/2 1898). Det kgl.
Gehej-mearkiv fik i Slutn. af Chr. V’s
Tid ogsaa Plads her i
Kældrene til 1720; nu huse disse
en Del af Hofholdningens
Vinkælder, den berømte Rhinskvin
fra 1598 og senere Aar.

Til den store Samling af
Kostbarheder, som alt ved
Chr. IV’s Død befandt sig
paa R., og hvoraf en stor
Del var personlige Minder særlig om Chr. IV, men ogsaa om tidligere
Konger af den Oldenborgske Æt, føjede Fr. III en Mængde Genstande til
Minde om sig, sin Gemalinde og sin Regering, og det blev herefter Skik,
at der ved Kongernes Død, eller alt i deres levende Live, førtes herhen en
Række Genstande til Minde om dem. Saaledes fremstod den overordentlig
rige og i Hens. til Smag og Kunstværdi vei enestaaende Familiesamling paa
R. Om en hist. eller kunsthist. Ordning af Stoffet kunde der ikke være
Tale, saalænge Slottet brugtes til Beboelse, Fester osv., der medførte
idelige Omflytninger af Genstandene. Efter Christiansborgs Brand 1794
nedsattes der en Kommission, der skulde overveje, om nogle af de reddede
Sager kunde finde Plads i Samlingen paa Slottet, hvad der viser, at man
tænkte paa en bedre Ordning. Men først efter at Slottet ikke mere blev
beboet, og da Samlingen i 1824 var bleven forøget med Sager fra Kunst-

stengangen paa Rosenborg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free