Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Bygninger og Institutioner’.
kamret, blev det til Alvor. I 1833 nedsattes en Kommission (med
Overhofmarskal Hauch i Spidsen og Medlemmer som Museumsmændene Spengler
og C. J. Thomsen), der skulde foretage en kronologisk Ordning af Sagerne,
en Ordning, der dog først senere blev fuldendt af Worsaae. Det er bl. a.
denne Ordning, der giver R. en særegen Plads blandt Evropas Museer, idet
særlig i Stueetagen de forskellige Værelser danne historisk nøjagtige Rammer
om de Genstande, der ere i dem. Den „kronologiske" Ordning var nemlig
givet paa Forhaand, idet de 4 første Værelser ved et lykkeligt Tilfælde
ere blevne staaende væsentlig uforandrede fra Chr. IV’s Tid, og Fr. III har
forandret det 5., Chr. V det 6. i sin Tids Stil (alle i Stueetagen). Ordningen
Riddersalen paa Rosenborg.
kom altsaa særlig til at gælde Værelserne paa 1. Sal (Fr. IV til Fr. VII),
hvor Interiørerne derfor ikke have samme historiske Værdi som i Stuen.
Slottet blev 1849 Statsejendom, men foreløbig blev det staaende hen, om
Samlingen skulde indordnes under Statens Museer eller gøres til
Kongehusets uafhændelige Ejendom. Det sidste fastsloges ved Res. af uj6 1854,
der gjorde Samlingen til et Fideikommis i Kongehuset. Fra 1/4: 1858 fik
Samlingen en særlig Bestyrelse under Ministeriet for Monarkiets fælles
Anliggender -— da dette snart efter ophævedes, blev det Finansministeriet,
1865 gik det over til Indenrigs- og 1866 til Kultusministeriet —, og ved
Res. af 28/12 1858 fik den Navnet „De danske Kongers kronologiske
Samling". Den fik efterhaanden store Forøgelser, dels ved Køb og Gave,
dels fra andre Samlinger og Slotte; navnlig maa mærkes de ved Frederiks-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
