- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
140

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

140

Bygninger og Institutioner’.

men det blev dog intet Slot, der rejstes, men kun et „Lysthus", en
ottekantet Pavillonbygning, hvortil sluttede sig Orangerihuse, Buegange og
Stalde paa begge Sider. I Pavillonen var der i Stuen Spisesal, og fra
Salen i 1. Etage var der Udsigt baade over den i fransk Stil i 1730
fuldendte Have (af dens mange Statuer nævnes Barattas Orpheus og Eurydike,
se S. 136; i C-hrf VI’s Tid udsmykkedes Haven yderligere med Springvand
m. m.), der laa mod S., og den nye store Eksercerplads („Mønsterpladsen"),
som Kongen efter 1728 lod indrette N. for Pavillonen, og som strakte sig
helt ud til den nuv. Toldbod. Men 1749 blev den Kanal, der begrænsede
Haven ud til den nuv. Skt. Anna Plads og Bredgade, tilkastet, og hele
Terrænet med Have og Eksercerplads blev reguleret og udlagt til
Byggegrunde; der skulde her opstaa en ny, storartet Bydel, Fredriksstaden.
Grundstenen til dens Kirke nedlagdes s. Aar (se S. 71), adelige og
Rigmænd opfordredes til at bygge og fik fri Grunde med Forpligtelse til at
opføre Pragtbygninger, og 3/10 1749 fik Kbh.’s Kommune Skøde paa
Haven og Eksercerpladsen, medens Kongen dog forbeholdt sig de Grunde,
paa hvilke de 4 „Hoteller" omkring den store Frederiksplads skulde
opføres. Disse Grunde skænkede Kongen til 1) Overhofmarskal? Grev’A. G.
Moltke, der opførte Palæet t. v., naar man kommer fra Skt. Anna Plads,
og som lod det udstyre med stor Pragt; 2) Konferensrd. Severin
Løvenskiold, der begyndte at opføre Palæet t. h., men ved Skøde af 23/4 1 754
overdrog Bygningen til Enkegrevinde Anna Sophie Schack til Schackenborg; 3)
Generallieutn., Grev C. F. Levetzau, der byggede det nordøstl. Palæ, og 4)
Baron Joach. Brockdorff, der byggede det nordvestl. Alle forpligtede de
sig til efter Eigtveds Tegn. at bygge ens: en Hovedbygning i Rokokostil
med Kælder og 3 Stokv., i alt 149 F. lang, 60 F. bred og 56 F. høj til
Gesimsens Overkant, samt to Stokv. høje Pavilloner paa Siderne, forbundne
med Hovedbygningen ved et Stokv. høje Mellembygninger (c. 57 F. lange
med Pavillonerne); midt paa Hovedbygningens Façade var der et
Fremspring med ionisk Søjleparti, mellem hvilke 3 store Vinduer ind til
Riddersalen vare anbragte, og en Trappe, der førte op til de 3
Hovedindgangsdøre. Over Gesimsen var der en høj gennembrudt Brystning, afbrudt af
Piedestaler med Statuer og Vaser; endelig var der over Midten en mindre
Opsats med Vaaben og kvindelige Figurer. Det Moltkeske Palæ
indviedes 30/3 1754; det Schackske brændte til Dels under Opførelsen i Beg.
af 1755, men var antagelig færdigt inden Aarets Slutn.; de
Brock-dorffske og Levetzauske vare fuldendte 1760. Midt paa den smukke,
af Palæerne indrammede Plads lagdes ved Hundredaarsfesten for
Suverænitetens Indførelse 18/10 1760 Grundstenen til den af det asiatiske
Kompagni bekostede, af J. B. Saly udførte Broncerytterstatue af Fr. V .
(Saly var alt 17 53 bleven kaldt til Kbh. i dette Øjemed); Modellen var
færdig 1764, men først 1768 blev den støbt og opstillet 16/8 s. Aar, og
Afsløringen foregik endelig 1/8 17 71. Den samlede Udgift ved Statuen
udgjorde 5 50,000 Rd. (M. Butty, Beskr. over Fr. V’s Statue til Hest, Kbh.
17 74. J. M. Thiele, ’Kunstakademiet og Heststatuen paa Amalienborg,
Kbh. 1860).

Da Kongefamilien var bleven husvild ved Christiansborgs Brand i 1794,
blev Opmærksomheden henvendt paa disse Palæer, af hvilke alt det
Brock-dorffske var blevet købt af Kongen 1765 for 52,500 Rd. og 1 767 indrettet
til Landkadetakademi (Res. 8/8 1767), hvilket det var til 1788, da det blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free