Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
Bygninger og Institutioner’.
langs Ny Vestergade. Men da Kronprinsen (Fr. V) med sin Gemalinde
Prinsesse Louise af England skulde flytte derind 1743, var Gaarden alligevel
ikke anselig nok, hvorfor de midlertidig toge Bolig paa Charlottenborg,
medens den med N. Eigtved som Arkitekt og Hoftømmermester Joh.
Boye-Junge som Entreprenør i 1743-44 (væsentlig færdig Dec. 1744) for
35-40,000 Rd. ombyggedes til det Palæ, der i alt væsentligt staar nu.
Palæet, i Rokokostil, bestaar af 3 sammenbyggede Fløje, 3 Stokv. og
Kælder; Sidefløjene ud til Kanaleh ere forbundne ved en lav Forbygning
(med Kælder og Stue), hvis Balustrade bærer Statuer og Vaser; over
Balustraden ser man Hovedfløjen med Frontespice. De 3 Fløje og den
låve Bygning indeslutte den firkantede Gaard; bagved Hovedfløjen er en
Have, der oprindl. har været smykket med Statuer og Fontæner. Fra Beg.
var Façaden ud mod Kanalen ganske symmetrisk med to ens 3 Fags
Sidepartier, men 1745-46 blev en Slotsforvalterbolig ombygget og forbundet
med Palæet, hvorved Partiet ved Stormgade blev forlænget; efter Eigtveds
Død 17 54 blev L. Thurah den ledende Arkitekt (det er vei det, der har givet
Anledning til, at han sædvanlig nævnes som Palæets Bygmester), og han
fuldendte i 17 5 7 denne Bygnings Omdannelse til en integrerende Del af Palæet.
Kronprins Frederik tog ved sin Tronbestigelse 1746 Residens paa
Christiansborg. Palæet blev da overladt Dronning Sophie Magdalenes Søster,
Enkefyrstinde Sophie Caroline af Ostfriesland, som benyttede det til
Vinterbolig til sin Død 1764 (død paa Sorgenfri). Det blev nu bestemt til Bolig
for Landgrev Carl af Hessen-Kassel og Prinsesse Louise (Fr. VI’s
Svigerforældre) — de forlod dog 1767 Kjøbenhavn — , hvorfor det underkastedes
en større Restauration under Ledelse af Harsdorff; bl. a. blev en Kongen
tilhørende Gaard i Ny Vestergade (en Tid Bolig for Billedhugger le Clerc)
inddraget og omdannet til Staldgaard. I øvrigt blev Palæet, foruden til
Magasinering, brugt til Fribolig for højtstaaende Personer og Embedsmænd —
hvorfor det ofte kaldtes „det adelige Vartov" —, saaledes Grev C. C.
Stolberg (1764), Hofmarskal C. F. Moltke og Kmhr. C. C. Gabel (1765),
Grev F. V. C. Holck og Lægen, Etatsrd. J. v. Berger (17 70), Kmhr. F. C.
v. Warnstedt, Statsminister Ove Høegh-Guldberg m. fl., og dette vedblev helt op
til 1850; Riddersalen benyttedes i nogen Tid til Atelier af Malerne Abildgaard
og Juel. Palæet afgav dog ogsaa efterhaanden Plads for forskellige
Institutioner. Det kgl. Landhusholdningsselskab fik Lokaler her 1771, og det
holder endnu sine Møder her. Det kgl. danske Videnskabernes Selskab
fik fra 17 76 Tilladelse til at benytte nogle Værelser; efter
Christiansborgs Brand 1794 maatte det vei afgive disse til Højesteret, hvorfor det
1795 fik Lokaler i en af Staldbygningerne ved Christiansborg; 1854 fik
det dog atter Lokaler paa Palæet, indtil det 1899 rykkede ind i sin egen
Bygning. Højesteret fik som nævnt Lokaler her fra 1794 og holdt sine
sædvanlige Møder i Riddersalen (der dengang maatte rømmes af Maleren
Juel) indtil 1854 (se S. 141). Ogsaa det kgl. nord. Oldskriftselskab holder
sine Møder her siden 1854 (i Landhusholdningsselskabets Lokaler). Nu er
Palæet dog først og fremmest Hjemsted for de betydelige Samlinger, som
fra Midten af 19. Aarh. fik Plads her, nemlig det kgl. Museum for
nordiske Oldsager, det etnografiske Museum, Antiksamlingen og Mønt- og
Medaillesamlingen (Kobberstiksamlingen, som ogsaa havde Plads her fra
1852, flyttedes 1896 til det nye Kunstmuseum). Nu sammenfattes de alle
under Navnet Nationalmuseet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
