- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
153

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Charlottenborg og Kunstakademiet. Thotts Palæ.

153

efter og afløstes som Direktør af den nys indkaldte franske Billedhugger
Saly. Akademiet steg i de næste Aar meget i Anseelse; i 17 52 var der
c. 100, i 1756 c. 200 Elever i Skolen, som var delt i den forberedende
Afdeling, Frihaandstegneskolen, Gibsskolen, Modelskolen og Bygningsskolen;
til Tegneskolerne var der knyttet Undervisning i Perspektiv, Anatomi osv.
Desuden bestod Akademiet af de fast ansatte Professorer — i Beg. næsten
alle Udlændinge, saaledes Brødr. Jardin, le Clerc, S. C. Stanley osv. —,
en Sekretær, indvalgte Medlemmer og Æresmedlemmer. Skolerne bleve ved
Regi. af 21l6 17 71 (udstedt af Struensee, der efter Moltkes Afgang bestemte,
at der ikke mere skulde være nogen Præses; 17 72 udnævntes dog
Arveprins Frederik til denne Værdighed) forøgede med to Ornamentskoler, der
skalde fremme Haandværkerstandens Udvikling ved frit at optage
Haand-værkslærlinge fra alle Fag, en Bestemmelse, som, hvor meget den end kom
til at virke for Haandværket i den flg. Tid, blev i høj Grad hæmmende
for Akademiet som Højskole for Kunsten, og som først blev hævet ved
Res. af 28/7 185 7, da Opgaven lagdes i Hænderne paa den tekniske Skole.
Efter 1771, da Saly ophørte at være Direktør, begyndte den udenlandske
Indflydelse at svinde, og efter Pilos korte Direktorat 1771-72 lykkedes det
Direktørerne, som Wiedewelt, Harsdorff, Abildgaard, Weidenhaupt og J.
Juel, at hæve Akademiet og fremhjælpe en stor Kreds af indfødte
Kunstnere.

Den Brugsret, som Akademiet i 17 53 havde faaet over Charlottenborg,
blev fornyet ved Reskr. af 14/2 1781, efter at Akademiet s. Aar havde
undslaaet sig for Forpligtelsen til at holde Slottet vedlige mod at faa en
vis aarl. Sum dertil (1 7 77 havde det forgæves ansøgt om at faa det som
Ejendom); endelig kom Akademiet i nominel Enebesiddelse af Slottet ved
Res. af April 1 787, der forundte det „ene og aleneste et være i Besiddelse
af denne Bygning". Rigtignok indskrænkedes denne Eneret efter Byens Brand
1795, da Politiretten fik anvist Lokaler i Nord- og Ostfløjen, og der
indrettedes Arrester i Kældrene, hvilket vedblev til 1815, ja Akademiet truedes
endog med at miste sit Domicil her og blive forflyttet til Christiansborg
ved Res. af 9/9 1 795 om, at Harsdorff skulde udarbejde Planer til
Ombygning af en af Christiansborgs Fløje til Brug for Akademi osv. (se S. 124).
Ogsaa Tallotteriet blev fra 1 795 til 1818 trukket paa Slottet. Først i 1832 kom
Akademiet helt i Besiddelse af det, da Botanisk Have (se ndfr.) afstod sin
Læsesal i Østfløjen (hvor nu Gennemgangen til Udstillingsbygningen er).

Om Akademiets Historie i 19. Aarh. maa henvises til nedenn. Værk af
F. Meldahl og P. Johansen. Biot enkelte Hovedmomenter fremdrages her.
Ved ny Fundats af 28/7 1814 fik Akademiet sit nuv. Navn: „Det kgl.
Akad. for de skønne Kunster", og det fik forøgede Indtægter dels ved, at
det fik Lov til at tage Skolepenge af de Elever, der ikke ere
Haandværks-lærlinge, dels ved Entré til Udstillingerne (se ndfr.). I øvrigt havde
Akademiet en lykkelig, blomstrende Tid i Aarhundredets 1. Halvdel under
Direktører som Abildgaard (indtil hans Død 1809), Arkitekten C. F. Hansen
(1811-18, 1821-27 og 1830-33), C. V. Eckersberg (1827-30), Thorvaldsen
(1833-44, han tiltraadte dog først Pladsen 1838), Arkitekten J.H.Koch
(1844-50), H. V. Bissen (1850-53) og V. Marstrand (1853-57); navnlig
havde Eckersberg Betydning som Midtpunkt for en stor Kreds af
Kunstnere, og ved Siden af ham kunne som Lærere fremhæves flere, som G. F.
Hetsch og H. E. Freund (ogsaa virkomme for Haandværkeruddannelsen) samt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free