- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
154

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

154

Bygninger og Institutioner’.

N. L. Høyen. Aar 1851 henlagdes Elementarskolerne til teknisk Institut
som Indledning til den ovfr. omtalte vigtige Reform i 1857 ved den nye
Fundats, der desuden medførte vigtige Forandringer i Akademiets Styrelse,
Valg af Medlemmer osv. Værdigheden som Præses, der efter Arveprins
Frederiks Død havde været beklædt af Chr. VIII og Fr. VII som
Kronprinser, bortfaldt 1848 (da Akad. lagdes under Minist.), hvorefter Kongen
har været Akademiets Protektor. Ogsaa i 2. Halvdel af Aarhundredet
fortsattes Udviklingen til Fremme for dansk Kunst under de skiftende
Direktører (J. A. Jerichau 1857-63, Marstrand til 1873, F. Meldahi 1873-90
og 1899-1902, O. Bache 1890-93 og 1896-99, Th. Stein 1893-96 og
V. Bissen fra 1902). Da Styrelsen efterhaanden blev vanskeligere ved det
stadigt voksende Medlemsantal, trængtes der imidlertid til en Reform, og
efter et i 1882 foretaget, utilfredsstillende Forsøg fik Akademiet en ny
Fundats af 18/x 1887. Efter denne er den styrende Myndighed i Hænderne
paa „Akademiraadet", der under Direktørens Ledelse bestaar af de 8
Professorer og 24 Kunstnere, hvilke sidste vælges af Plenarforsamlingen
(Akademiets Medlemmer og de Kunstnere, som have faaet
Udstillings-medaillen eller 2 Aarsmedailler, eller som vælges dertil). Undervisningen
ledes særskilt af „Skoleraadet" (de 7 Professorer og 3 Docenter,
Bestyreren for Dekorationsklassen, saalænge denne Klasses Professorat ikke er
besat, og en delegeret i Teknisk Selskabs Skole samt 6 af
Akademiraadet valgte Medlemmer); ved Undervisningen er der tillige ansat 10
Assistenter. Foruden Direktøren er der en Vicedirektør, en Dirigent og en
Kasserer, hvis Valg ligesom de 6 ovenn. Medl. af Skoleraadet (og 3 Medl.
af Udstillingskomiteen) foregaar hvert 3. Aar. Fremdeles er der ansat en
Sekretær (tillige Bibliotekar), en Forvalter og en Assistent, der udføre
Kontorforretningerne. Afgangsbeviset for Eleverne giver Adgang til
Konkurrence om Guldmedaillerne og til Rejsestipendier. Med Akademiet er
forbundet en 1888 oprettet Kunstskole for Kvinder, der har sine
egne Lærere. I Skoleaaret 1903-4 har der i Efteraarssemestret været 135,
i Foraarssemestret 144 Elever; i Kunstskolen for Kvinder vare Tallene
henholdsvis 42 og 51. Akademiet ejer en stor Del Legater, i alt til Beløb
af c. 400,000 Kr., der anvendes til Rejsestipendier, Præmier og
Understøttelser, deribl. Malermester J. Neuhausens (stiftet 1812), Hofraad D. A.
Meyers (1813), Justitsrd. S. A. Eibeschützs (1853), Landskabsmaler F. H.
Sødrings (1854), Justitsrd. C. H. Stoltenbergs (1871), Lanskabsmaler Krafts
(1878), Landskabsmaler A. Kaufmanns (1894), Kmhr. F. Meldahls (1897),
Billedhugger F. G. Hertzogs (1900), Arkitekt A. Sørensens (1902), Litograf
A. Kittendorffs (1904), m. fl.

Til Akademiet er ogsaa knyttet de aarl. Udstillinger. En „Salon",
o: Professorers og Medlemmers Arbejder, afholdtes første Gang 17 69, derpaa
17 78, 1794 og sidste Gang 1815. Begyndelsen til de nuv. Udstillinger kan
føres tilbage til Slutn. af 18. Aarh. da der ved Aarsfestens Afholdelse
udstilledes Prøver af Elevernes Arbejder i Festsalen, fra 1807 bleve disse Udstillinger
permanente, 1821 udstillede Professorer og Medlemmer sammen med Eleverne,
men først fra 1857 danne disse Udstillinger en selvstændig, Akademiet
sideordnet Institution. De have stadig haft Lokaler i selve Slottet, indtil
der ved Lov af 24/7 1880 0. for Slottet opførtes en særlig
Udstillingsbygning (Arkitekt: Alb. Jensen), der var færdig 14/3 1883 og indviedes
ved en 1/4 1883 aabnet skandinavisk Udstilling. Bygningen, der tilhører

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free