Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afdel. af Hovedarkivet er ansat en Arkivar, to Arkivsekretærer, 4
Assistenter og l Skriver. I 1903 var 2. Afdeling besøgt af 928 Personer, for
hvem der fremlagdes 205 7 Bd. og Pakker; der afleveredes fra Ministerierne
13,392 løse Sager til at indsættes og 1139 Bd. og Pakker, medens der
til Brug for dem udlaantes 8631 Sager. For at give en Forestilling om
Arkivmasserne anføres, at Hovedarkivet disponerer over 5 Hvælvinger i
Kancellibygningen, 5 i den gml. Gehejmearkivbygn. og 4 Etager i Provianthuset foruden
en Hvælv, i s. Bygning under Generalstabens Lokaler. Reolernes Hyldelængde
i disse Rum er c. 25,500 Al. Desuden har Arkivet 127 Egeskabe (5 F.
brede, 2 til 4 F. høje), der til Dels stamme fra Fr. IV’s Tid; de bruges til
Opbevaring af Pergamentsbreve og andre værdifuldere Arkivalier.
Provinsarkivet i Kbh. har c. 12,500, det i Viborg c. 9700 løbende Al. Hylder, og
de ere saa godt som fyldte. Provinsarkivet i Odense har c. 4800 Al., og
her er endnu god Plads. — I Rigsarkivarens Kontor, 2. Sal i Gehejmearkivbygningen,
findes Gibsbuster af J. H. E. Bernstorff (af Thorvaldsen, 1795),
Ove Høegh Guldberg (af Gross, 1782) og Fr. VI (Mølsted, 1804).
Provinsarkivet, Jagtvej, er opf. 1891-92 for 245,740 Kr. efter Tegn.
af Martin Nyrop og bestaar af en Magasinbygning, 189 X 47 F., og en mindre
Arkivarbolig, forbunden med Arkivet ved en lukket Overgang. Bygningerne
ere paa Granitsokkel af røde Mursten med Anvendelse af Kalk- og
Kridtsten. Magasinbygningen er ved grundmurede Tværskillerum delt i 9 Fag;
Gavlfagene have Lofter af Jærnbjælker med murede Kapper imellem, medens de 7
Midtfag afsluttes af murede Tøndehvælvinger. De 7 Fag tillige med det største
Rum i hver af de tredelte Gavlfag have 25 F. høje Reoler fra Gulv til
Hvælvinger, men deles vandret ved to Jærnbjælkelag forsynede med Støbejærns
Gulvriste, der danne Gangbroer mellem og for Enderne af Reolerne, saaledes
at Bygningen deles i 3 Stokværk. I Arkivarboligen findes bl. a. ogsaa
Læsestue, Ved Arkivet er 31/8 1901 afsl. en Broncebuste (V. Bissen) af A. D.
Jørgensen (Provinsarkiverne i Odense og Viborg ere omtalte under disse Byer).
Litt.: A. D. Jørgensen, Uds. over de danske Rigsarkivers Hist., Kbh. 1884. —
De danske Provinsarkiver, Kbh. 1893.
Rigsdagsbygningen, Hj. af Fredericia- og Bredgade, er opf. i
Begyndelsen af 18. Aarh. (indviet 1703) som Operahus; som Bygmestre
nævnes Marcantonio Pelli, Hans Wiedewelt og V. F. v. Piaten; 1718-21
ombyggedes det af J. C. Ernst til Landkadetakademiet, da dettes tidligere
Domicil, det ridderlige Akademi paa Kongens Nytorv, hvorhen det var
flyttet 1714, var forfaldent. Ogsaa Søkadetakademiet („den store
Navigationsskole“), der fra sin Oprettelse 1701 havde været paa Holmen, flyttede
herud 1728, og Bygningen kaldtes fra da „Kadetakademiet“. Aar 1767
rømmede begge Akademier Bygningen, for at den kunde indrettes til Kaserne
for Landetaten; men det blev opgivet, Søkadetakademiet beholdt den (en
Auktion 1769 førte ikke til Salg), flyttede tilbage og blev her til 1788,
da det fik Palæet paa Amalienborg (se S. 141), medens Landkadetakademiet
flyttede tilbage til Operahuset, hvor det forblev til sin Ophævelse
1861 (Chr. IX boede paa Akademiet fra 1831, til han flyttede ind i det
gule Palæ, se S. 145), da Bygningen indrettedes til Kaserne for Infanteri
og Ingeniører. Efter Christiansborgs Brand 1884 blev den af Krigsministeriet
overladt til den husvilde Rigsdag og saa godt som muligt omdannet
til dette midlertidige Brug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
