- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
184

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

brugtes til Værksteder, Oplagssted osv., indtil den nedreves med hele
Husrækken), og Generalpostamtet fik Lokaler i Anna Sophies Gaard indtil
1780 (se S. 164). Staten købte nemlig 8/2 1779 den nuv. Postgaard,
den saakaldte Marskalsgaard, for 24,000 Rd. af Gehejmekonferensrd. V.
A. v. der Lühes Dødsbo, og efter en af Harsdorff ledet Omdannelse toges
den i Brug 31/3 1780[1]. Efter Byens Brand 1795 benyttede Magistraten en
Tid noget af 1. Sal. Bygningen, med Hovedfløjen (Kælder og 3 Stokv.)
ud til Kjøbmagergade med Portal, blev 1843 udvidet ved to for 25,280
Rd. tilkøbte mindre Ejendomme ud til Løvstræde, 1875-77 foretoges en
betydelig Ombygning, navnlig af Fløjen (Kælder og 2 Stokv.) ud mod
Walkendorfsgade (Arkitekt: J. Th. Zeltner); 1891 tilkøbtes Ejendommen
paa Hj. af Kjøbmagergade og Løvstræde for 329,000 Kr. og 1900 den
mellem denne Ejendom og den oprindl. Bygning paa Kjøbmagergade for
215,000 Kr., saa at Postgaarden nu indtager hele Længden mellem
Kjøbmager- og Walkendorfsgade, c. 154 F., og Arealet er 9035 □ Al. Den
indeholder nu, foruden Postvæsenets Hovedkontorer samt
Hovedtelegrafstationen og Statstelefonen, bl. a.
Postvæsenets Bogholderi og
Materialkontor samt
dets Revisionskontorer.

Litt.: Fr. Olsen,
Postvæsenet i Danm., Kbh.
1903. — Se ogsaa
Tidsskr. for Postvæsen, Marts
og April-Maj 1880, og
Betænkning afgiven af
den af Indenrigsmin.
under 18/12 1897 ang.
Tilvejebringelsen af en
ny Postgaard nedsatte
Kommission, Kbh. 1899.

Paa Byens Grund ligger Kjøbenhavns Amts Ting- og Arresthus
samt Tvangsarbejdsanstalt
, Blegdamsvej. Amtet benyttede før som
Fængsel det af Chr. V ved Langebro opførte Blaataarn (nedbrudt 1848),
der ogsaa var Fængsel for Hofetaten (derunder det kgl. Teaters Personale);
ved Res. af 24/6 1803 blev det tillige Tingsted for Amtet, og det fik da 1804
en ny Etage og en Tilbygning. Den nuv. Bygning er opf. 1847-48
(indviet 18/12) for c. 52,000 Rd. efter Tegn. af Bindesbøll (senere traadte N.
S. Nebelong til som Arkitekt) af gule Mursten i Kælder og to Stokv. og

illustration placeholder
Den kongelige Mønt.


[1]
Grundene til Marskalsgaarden vare 1532-33 købte af Rigsrd. Oluf Nielsen Rosenkrantz (†1545).
Sophie Ulfstand, Claus Podebusks Enke, solgte den 1617 til Møntmester Joh. Post; Peter
Motzfeldt (Griffenfelds Bedstefader) solgte den 1646 til Rigsmarsk Anders Bille til Damsbo, der
1655 solgte den til Kansler Th. Lente, hvis Arvinger 1670 solgte den til Griffenfeld, der
indrettede den herskabeligt med Have osv. Efter hans Fald skænkede Kongen Ejendommen til
hans Datter Charlotte, hvis Formyndere 1677 solgte den til Generallieuten. Fr. Arenstorff, der
atter 1679 solgte den til Hans Nansen d. yngre; efter hans Død 1713 solgtes den til Præsident,
Etatsrd. Johs. Christensen Møller, hvis Arvinger 1728 afhændede den til Oversekretær Chr.
Møinichen. Da Gaarden kort efter brændte 1728, opbyggede han den igen (den ældste Del af
den nuv. Postgaard) og udvidede den med flere Grunde. Han solgte den 1731 til Grev Chr.
Friis, som 1733 afhændede den til Overkammerhr. C. Ad. v. Plessen; han udvidede ogsaa Grunden,
men solgte den 1734 for 27,000 Rd. til Chr. VI, som indrettede den til Bolig for
Overhofmarskallen (deraf Navnet); 1767 skænkede Chr. VII den til ovenn. v. d. Lühe. Der var Tale
om at indrette den for Hof- og Stadsretten, før den blev bestemt til Postgaard.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free