- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
202

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mineraliesamlingen fra det naturhist. Museum i Stormgade. Men trods
flere Udvidelser af Lokalerne, navnlig efter at der var blevet mere Plads i
Kommunitetsbygningen, da den nye Universitetsbygn. stod færdig 1836, var
Pladsen meget indskrænket, meget af Samlingerne opbevaredes paa Lofter
eller var nedpakket. Endelig flk Museet Plads i den nuv. Bygning fra
1893. Af større Museumsrum nævnes i Stuen: Dansk geologisk Samling,
palæontologisk Samling og Bjærgart-Samling (hver een Sal); paa 1. Sal:
Mineralsamling (to Sale) og Grønlandsk Samling (een Sal); her findes
ogsaa et Auditorium med Forelæsnings- og Øvelsessamlinger. I
Kælderetagen er for Tiden Lokale for „Danmarks geologiske Undersøgelse“. Museet
ejer Marmorbuster af G. Forchhammer og Jap. Steenstrup (begge af H. V.
Bissen) samt Malerier af A. G. Moltke, † 1792, J. G. Moltke, † 1818 (af
J. Juel), og J. F. Johnstrup (af O. Bache). I Gaarden ere enkelte særlig
store Museumsstykker opstillede, deribl. et gedigent Stykke Jærn, 13,200
Pd., fra Grønland, hjembragt af A. E. Nordenskiöld 1871.

Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi, der 1884 indrettedes i
botanisk Museumsbygnings Kælder, blev 1893 flyttet til kem. Laboratoriums
forrige Bygning i Ny Vestergade, i Stuen i Mellembygningen (i Forhuset
er der Professorbolig, i de øvrige Dele Statens Tegnekursus for Lærere).

Med Universitetet ere forbundne flg. Kollegier:

Regensen, ved St. Kannikestræde, Kjøbmagergade og Krystalgade, stammer
fra det S. 190 nævnte, 1569 stiftede Kommunitet, idet der alt dengang
paatænktes at knytte en Fribolig for Alumnerne til Stiftelsen (ogsaa Chr. III
havde tænkt at oprette en saadan Fribolig). Men først 1618 blev det til
Alvor, da Kommunitetet ved et Laan af 9000 Rd. af Kongen saa sig i
Stand til at købe nogle Grunde mellem Kannikestræde og Skidenstræde
(Krystalg.), der til Dels hørte til Kansler Chr. Friis’ Gaard. Her opførtes nu
„Collegium regium“, i daglig Tale kaldet Regensen, til Bolig for 100
Studenter; den toges i Brug 1623, men var først helt færdig 1628 (en
Stentavle paa Kannikestrædefløjens Gavl ud til Kjøbmagergade, bærer
Aarstallet 1623). Det var en firfløjet Bygning med svejfede Gavle; Fløjen mod
V. naaede dog ikke helt ud til Krystalgade. I Fløjen ud til Kjøbmagergade,
der i den nordl. Del havde et lille Taarn med Spir ind til Gaarden, og
som vistnok oprindl. kun havde eet Stokv., indrettedes 1627 en lille Kirke
(indviet 25/10 1635) som „Studenterkirke“, men den afløstes snart af
Trinitatis Kirke (se S. 43), hvorefter Salen brugtes til Andagtsøvelser for
Alumnerne. Under de svenskes Belejring led Regensen saa meget, at den 1661
omtales som „moxen øde“, og Pladsen var desuden bleven indskrænket,
da en Grund ud til Kannikestræde var solgt. Men den kom dog paa Fode
igen inden 17. Aarh.’s Slutn. Da kom Branden 1728, hvorved begge
Fløjene til Krystalgade og Kjøbmagergade helt ødelagdes (den sidstes Mure
bleve dog staaende, men maatte senere nedrives), og af Fløjen mod
Kannikestræde skaanedes blot den østl. Del fra Porten til Kjøbmagergade, saa
at kun Murværket af denne Dels to nederste Stokv. nu er tilbage fra den
oprindelige Bygning (der ses endnu Spor af rundbuede Vinduer). Fløjen
mod Krystalgade var genopført 1731, Kirkefløjen 1743 og Fløjen mod
Kannikestræde 1749 — dets øverste Stokv. opsattes dog først 1777 —,
hvorimod Vestfløjen aldrig blev genopført, idet Grunden udlagdes til
Trinitatis Præstegaard (dennes Sidebygning staar nu paa Fløjens Grund).
Kirkefløjen, paa hvis Midte ind til Gaarden der 1780 opsattes et lille

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free