Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1837 ogsaa omdannedes til Alumneværelser, saa at Auditoriet (bekendt
ved Steffens’ Forelæsninger 1802-4) forsvandt; det nyanskaffede Bibliotek
var blevet solgt 1823. Bygningen blev underkastet en Hovedreparation
1891; i Læsestuen findes en Medaillon af Steffens; 1890 udvidedes Haven
ved, at Gaardspladsen gjordes mindre. Paa Havemuren staar: „Enighedens
Mærke 1789“. — Kollegiet var fra først bestemt til 16 Alumner (senere
15), hvoraf 7 Teologer; de bo 2 og 2 i to Værelser; ved Ombygningen
1837 kom 8 Pladser til (4 Kontubernal- og 4 Enepladser med 2 Værelser;
de sidste, der betales med 5 Kr. maanedlig, gives mest til Kandidater);
Pladserne ere paa 5 Aar; det aarl. Stipendium, der fulgte med (højest 40
Rd.), er inddraget fra 1883. Kapitalformuen er nu c. 65,200 Kr.
Kollegiet bestyres af Universitetet ved en af Konsistorium valgt Efor;
Alumnerne, ved hvis Udnævnelse Stifterens og hans Hustrus Slægt har
Medbestemmelsesret, vælge selv en Inspektor. (Se R. Vestergaard, Bidr. til
E. Koll.’s Hist., Kbh. 1891; G. L. Wad, Etatsrd. Elers og E. Koll., Kbh.
1891).
Hassagers Kollegium, Frederiksberg Bredegade, er stiftet ved Testam.
af 2/11 1888 af Enkepastorinde D. H. Hassager († 1897), indviet 25/9 1900,
med en Villa med Have og 120,000 Kr., hvoraf de 20,000 (sammen med
et Tilskud paa 30,000 fra Kommunitetet) anvendtes til Kollegiets Indretning
og Opførelse af en ny Bygning. Kollegiet giver Fribolig i indtil 5 Aar
til 10 Studenter, som tillige faa 60-80 Kr. aarl. og 50 Kr. til Brændsel.
Det bestyres af Universitetet ved en af Konsistorium valgt Efor;
Alumnerne udnævnes af Konsistorium. — Den ældre Bygning (2 Stokv. med
Frontespice) er Bolig for Efor og Portneren, som ogsaa skal være Gartner,
den nye Bygning for Alumnerne. Til Kollegiet hører en Have.
Litt. til Universitetet: L. Engelstoft, Efterretn. ang. K. U., Sorøe Academie og
de lærde Skoler, Kbh. 1823. — E. C. Werlauff, Uds. over K. Universitets-Bygnings
Hist. fra U. Stiftelse indtil 1836, Kbh. 1836; s. Forf., K. U. fra dets Stiftelse indtil
Reformationen, Kbh. 1850. — H. F. Rørdam, Kbh.’s Universitets Hist. fra 1537 til
1621, I-IV, Kbh. 1868-74. — H. Matzen, K. U.’s Retshist. 1479-1879, I-II, Kbh.
1879. — Universitets-Aarbogen.
Polyteknisk Læreanstalt, Hj. af Sølvgade og Ø.-Farimagsgade. Paa
Foranledning af et af Prof. G. F. Ursin i 1827 indgivet Andragende til
Kongen om Oprettelsen af en polyteknisk Skole til Uddannelse af
Haandværkere, nærmest i Lighed med de tyske „Gewerbeschulen“, blev der, efter
Paalæg til Universitetets Direktion af Regeringen, af Konsistorium nedsat et
Udvalg, i hvilket H. C. Ørsted var den ledende, og som i øvrigt bestod
af Professorerne Thune, Zeise og Schmidten, senere ogsaa Forchhammer.
Dette Udvalg gik langt videre, idet det foreslog en Skole, der navnlig
skulde meddele unge Mennesker med de fornødne Forkundskaber en saadan
Indsigt i Matematik og eksperimental Naturvidenskab og en saadan
Færdighed i Brugen af disse Indsigter, at de derved kunde vorde fortrinlig
brugbare til visse Grene af Statens Tjeneste saavel som til at forestaa
industrielle Anlæg. Der blev derefter udarbejdet Forslag og Planer, og ved
kgl. Reskr. af 27/1 1829 oprettedes Anstalten. Universitetet overlod
Anstalten Lokaler i en Professorgaard i Skt. Pederstræde i Forbindelse med
Stueetagen i en tilstødende Professorgaard i Studiestræde, som var tildelt
Ørsted 1824 til Beboelse, og som han ogsaa fremtidig skulde beholde.
Her foretoges nu de nødvendige Byggeforetagender (beregn, til 16,731 Rd.),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
