Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
208 Bygninger og Institutioner’.
rende, 1865-78 var der Undervisning og Prøve for Arkitekter; ogsaa
farmaceutiske studerende søgte den en Tid. Pladsen i de gamle Bygninger
slog derfor ikke til, skønt den gentagne Gange var bleven stærkt udvidet;
1834 havde man lejet Kælder og Stue i Nabohuset i Skt. Pederstræde,
indtil Nabohuset til den modsatte Side, som alt var købt 1835, blev
nedbrudt 1839, og paa Grunden opførtes en Tilbygning til Anstalten; da
Ørsted, som vedblev at være Direktør og med største Nidkærhed tog sig
af Anstalten, døde 1851, bleve 1. og 2. Sal i Studiestrædebygningen
inddragne i den, og endelig bleve Lokalerne udvidede 1860 dels ved de omtalte
Værksteders Nedlæggelse, dels ved en paabygget Etage til Skt. Pederstræde
og dels ved Købet af to Nabosteder i s. Stræde, der nedbrødes og
bebyggedes (om Bygningerne se Univ.-Aarbogen 1885-86 S. 263 flg.). Allerede
1873 var der Tale om at opføre en helt ny Bygning paa Fæstningsterrænet,
men først 1887 bevilgedes der de fornødne Midler, c. 860,000 Kr.;
Bygningen opførtes 1887-90 efter Tegning af J. D. Herholdt med
Clemmensen som Konduktør (indviet x/9 1890). Tilgangen til Anstalten steg
efter den Tid betydelig; 26/7 1894 gaves det nye Reglement, hvorved hele
Undervisningen væsentlig omordnedes, og navnlig lagdes Vægten særlig
paa de tekniske Fag; ved kgl. Res. af 3/3 1903 oprettedes en 4. Retning,
Elektroingeniørfaget, hvad der sammen med den overordentlige Tilgang
nødvendiggjorde en 1904 paabegyndt betydelig Tilbygning langs
Farimagsgade, efter Tegn. af Gnudtzmann, hvortil bevilgedes c. 882,000 Kr.
Anstalten staar under Kultusministeriet og styres af en Direktør sammen
med det af alle Lærerne bestaaende Lærerraad. Der er nu ansat 14
Professorer, hvoraf 5 tillige ere Professorer ved Universitetet, desuden 13
Docenter og 19 Assistenter; endvidere er der en Inspektør. Der uddannes nu
Ingeniører i 4 Retninger: Fabrikingeniører (Kemikere), Maskiningeniører
(Mekanikere), Bygningsingeniører (Ingeniører) og Elektroingeniører. I Aaret
1/9 1903-31/8 1904 toges Adgangseksamen af 67, desuden indskreves 66
Studenter med matem.-naturvidensk. Eks., 10 toge Fabrikingeniøreks., 12
Maskiningeniøreks. og 35 Bygningsingeniøreks. Det saml. Elevantal er nu
henved 600 (ved 1890 c. 300); der er indtil 1904 udgaaet over 1000
Kandidater.
Det 1887-90 opf. Byningsko mpleks ligger paa en c. 14,000 □ Al.
stor Grund (Bygningerne indtage c. 6500 □ Al), er af røde Mursten med
Anvendelse af Granit i Sokkel, Dør- og Vinduesindfatninger m. m. og bestaar
af 3 sammenbyggede Fløje, hvoraf Midtfløjen (c. 190×44 F.) ud til botanisk
Have har Kælder og to Stokv. og indeholder stor Vestibule med Trappegange,
Auditorier og Solennitetssal (c. 54×40 F.), der har fladt, malet Loft og
er prydet med Buster af de 5 første Direktører: H. C. Ørsted, G.
Forchhammer (begge af H. V. Bissen), C, G. Hummel, af Th. Stein, C. Holten, af
Aksel Hansen, og J. Thomsen, af Saabye, samt af Prof. Ad. Steen, af
Bøgebjerg, L. F. Holmberg, af Saabye, og S. M. Jørgensen, af Saabye;
desuden en Broncegruppe (en Yngling baaren af to Genier) af G. Vigeland
som Mindesmærke for den norske Matematiker N. H. Abel, skænket 1904
af Anstaltens nuv. Direktør G. A. Hagemann (skal afsløres 1905). De to
Sidefløje (c. 150×44 F.) have Kælder og 3 Stokv. og indeholde de
kemiske og fysiske Laboratorier (med flere Sjældenheder, deribl. den
Magnetnaal, hvormed Ørsted i 1820 opdagede den elektriske Strøms
Indvirkning paa Magnetnaalen), Tegne- og Arbejdsstuer, Administrationslokaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
