Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg / 221 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

		1902			1891
	Drenge Antal	Piger Antal	Tils. Antal	pCt.	pCt.
Latin og Realskoler	3741	2724	6465	13,2	11,3
Friskoler	12,428	12,280	24,708	50,5	47,8
Betalingsskoler	6701	6277	12,978	26,5	23,3
Kommunens Belønnings- og Betalingsskole	345		345	0,7
Kommuneskoler i alt	19,474	18,557	38,031	77,7	71,1
Andre Skoler under Skoledirektionen	1554	2899	4453	9,1	17,6
I alt	24,769	24,180	48,949	100,0	100,0

¹/₈ i de højere Skoler og knap i Mellemskolerne. Disse Skoler spille,
som ovenstaaende Tal vise, en noget større Rolle for Pigerne end for
Drengene, medens det omvendte gælder for Latin- og Realskolerne.
Skolebørnenes Fordeling mellem de forskellige Arter af Skoler er i Tidernes Løb
undergaaet meget betydelige Forskydninger ved Kommuneskolernes fortsatte
Fremgang paa Mellemskolernes Bekostning. Dette fremgaar f. Eks. ved
Sammenligning mellem Procenttallene i ovenstaaende Tabel for Aarene 1891
og 1902, og gaar man længere tilbage i Tiden, viser f. Eks. en
Undersøgelse for Aaret 1844, at der af det samlede Elevtal faldt paa
Kommuneskolerne 42,8 pCt., paa Mellemskolerne 46,4 pCt. og paa de højere Skoler
10,8 pCt. Forskellige Momenter (bl. a. Befolkningens sociale Sammensætning)
have bevirket disse Forskydninger, der dog navnlig maa tilskrives den
foregaaede betydelige Højning i Kommuneskolernes Niveau, som finder et ydre
talmæssigt Udtryk i Stigningen i den aarlige Gennemsnitsudgift pr.
Kommuneskoleelev, der f. Eks. i 1874 udgjorde 35,66 Kr., i 1894 49,37 Kr.
og i 1902 c. 65 Kr. I disse Summer er ikke indbefattet Forrentning af
de i Skolebygninger og Inventar anbragte Kapitaler.








Af lærde Skoler, ell
er, som de efter Lov af 24/4 1903 kaldes, højere
Almenskoler, er der kun een Statsskole i Hovedstaden, nemlig:

Metropolitanskolen, Frue Plads. Den er vistnok oprettet samtidig
med Kapitlet (se S. 2 7) og kaldtes da Domskolen eller Vor Frues Skole.
Ved Reformationen kom den ind under Universitetet, dens Rektor blev
„Lector musicus" ved Universitetet, og sammen med en Hører skulde han



lede Korsangen i Frue Kirke. Den laa oprindl. i Dyrkjøb lige over for Vor
Frue Kirke; 1545-48 skal den have faaet sin nye Bygning paa en Plads
mellem nuv. Skindergade og Dyrkjøb, omtrent hvor nu Soldins Stiftelse
ligger (før dennes Opførelse havde den en Tid Lokale i Graabrødreklostret);
i alt Fald er det vist, at Byens 3 Sognekirker, Frue, Helligaands og Nicolai,
i 1548 forpligtede sig til at bidrage til Skolen; i Slutn. af 16. Aarh. blev
den ombygget (fuldendt 1599) af Bygmester Jørgen Schult; 1634 fik den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>