Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Skindergade en Tilbygning til Bolig for Rektor og Hørere; Skolen
ødelagdes ved Branden 1728, men var alt 1731 genopf. af Grundmur, idet
selve Skolen, 110 F. lang, med to Stokv. og Kvist, vendte ud til Frue
Kirkegaard (se en Afbild. i Hafnia hodierna) og Lærerboligen til
Skindergade. Under Bombardementet 1807 ødelagdes atter Bygningerne, og
Undervisningen foregik til 1808 i Vajsenhuset, derpaa i Trinitatis Præstegaard i
Kannikestræde; først 1811 begyndte man at opføre den nye Skolebygning,
som den nu staar, efter Tegn. af C. F. Hansen; den indviedes 23/4 1816,
og ved Res. af 16/9 1817 fik Skolen sit nuv. Navn. Hovedbygningen,
Kælder og to Stokv., har over Façaden Indskriften „Diciplina sollerti fingitur
ingenium“ (ɔ: ved kløgtig Undervisning uddannes Forstanden); ved en
Mur var den forbunden med et Gymnastikhus; 1832-33 opførtes i
Gadelinien et nyt Gymnastikhus S. for Hovedbygningen, forbundet med denne
ved en Mur med Port. Skolen har et c. 20,000 Bd. stort Bibliotek. For
Tiden er der ansat en Rektor, 4 Overlærere, 9 Adjunkter og to
Gymnastiklærere; 30/9 1904
havde den 199 El.
(ingen Realklasser).
 |
| Metropolitanskolen |
De andre lærde
Skoler i Kbh. og
paa Frederiksberg
ere private, men
staa under
Kultusministeriets Tilsyn.
Elevantallet gælder
for Maj 1904.
Borgerdydskolen
i Kjøbenhavn,
Stockholmsgade,
grundlagt 1787,
havde først Lokale
paa Kjøbmagergade,
fik 1788 egen Bygning paa Nørregade; efter dens Brand 1807 havde
Skolen Lokale forskellige Steder, indtil den 1855 fik Plads i Bredgade Nr. 32,
Bygn. genopf. efter en Brand 1865); 1884 flyttedes den til sin nuv. Bygning
(Arkit.: H. Hagemann) og udvidedes 1904 (Arkit.: F. Levy);
Dimissionsret: 1850; 573 El. (H Lund, Borgerdydsk. i Kbh. 1787-1887, Kbh. 1887).
Borgerdydskolen i Helgolandsgade, grundl. 1787 som en Filial af den
foregaaende, senere selvstændig, fra 1795 paa Christianshavn, hvor den
havde Lokaler forskellige Steder, saaledes 1828-36 i det „Schimmelmannske
Sukkerhus“ i Lille Torvegade lige ved Knippelsbro, fra 1837 i sin egen
Bygning i Wildersgade (tidligere Præstegd. til Frederiks tyske Kirke), indtil
den flyttede til sin nuv. Bygning (Arkit.: F. Levy), indviet 7/4 1893.
Dimissionsret: 1850; 364 Elever. (J. Helms, Borgerdydsk. paa
Kristianshavn i dens Barndom og Ungdom 1787-1837, Kbh. 1887).
Efterslægtselskabets Skole, Østergade 54, grundl. 1786; 1790 købte
Selskabet den Ejendom, hvori Skolen aabnedes 3/1 1797, og hvori den endnu findes
i Mellembygningen, der til Dels er ombygget og udvidet 1898 (F. Levy)[1].
[1]
Den til Gaden i de øvre Partier godt bevarede Renæssancebygning er opf. 1640 (paa en Grund,
hvor Rigshofmester Poul Laxmand og senere Biskop Jens Andersen Beldenak boede) af
Rentemester Henr. Müller. Senere ejedes den af Konferensrd. Peder Benzon, efter hvem den 1738
solgtes til Minister J. S. Schulin, hvis Sen F. L. S. solgte den 1771 til J. J. Gabel, der vilde
indrette den til Gæstgiveri; men under Pøbelopløbene 17/1 1772 blev den halvt ødelagt, og Schulin
overtog den atter, hvorefter den var i flere Hænder, indtil den efter Gehejmeraadinde C. C.
v. Schøllers Død solgtes til Efterslægtselskabet 1790 (se Fr. Bokkenheuser, Den Gabelske Gaard,
Kbh. 1902, Skoleprogram).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0434.html
