- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
234

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Vejle og flere mindre af lign. Art, og endelig maa mærkes det af
Foreningen for Blindes Virksomhed oprettede Udsalg med Værksteder for Blinde,
navnlig Mænd (St. Kongensgade).

Litt.: J. Moldenhawer, Det kgl. Blindeinstituts Hist. osv., Kbh. 1883; s. Forf.,
Det kgl. Blindeinst. Hist., i Aarsberetn. fra det kgl. Blindeinst. 1898.

Det kgl. Døvstummeinstitut, Citadelsvej, er oprettet ved Fundats af
1714 1807, efter at Dr. med. P. A. Castberg, som blev dets første Forstander,
havde foretaget en Rejse i Udlandet for at studere lign. Anstalter. Det
begyndte i et lejet Lokale i Sølvgade og flyttede 1823 til den af Staten
købte Rabeske Gaard i Stormgade; 1838-39 opførtes dens nuv. Bygninger
(Arkitekt: Wahl) for 28,489 Rd. og toges i Brug 2/9 1839. De bestaa af
2 i en stump Vinkel sammenstødende Fløje af Grundmur i 2 Stokv.;
1858-59 udvidedes Vestfløjen (Arkitekt: Th. Sørensen), hvorved Instituttet
fik Plads til 130 Elever.

I Beg. vare alle døvstumme Børn, som ved Plak. af 11/4 1817 bleve
underkastede Skoletvang, henviste til Instituttet, hvor der undervistes efter
Tegnmetoden. I 1850 oprettede imidlertid cand. teol., senere Præst V. Dahlerup
en privat Døvstummeskole, grundet paa Talemetoden; den havde
først lejet Lokale og flyttedes senere til Baggesensgade; snart blev H. P.
Duurloo Bestyrer, og efter ham 1856 Joh. Keller; 1867 anerkendtes den
af Staten som et officielt Led af Døvstummeundervisningen. Aar 1881
oprettedes det kgl. Døvstummeinstitut i Fredericia (se V S. 292) og 1891 den
kgl. Døvstummeskole i Nyborg
(III S. 600). Nu er Forholdet dette: Ifl.
Lov af 11/4 1890 indkaldes alle døvstumme Børn i 8 Aars Alderen til
Optagelse paa Forskolen i Fredericia, hvor de undervises efter Talemetoden,
og efter et Aars Forløb fordeles de efter Anlæg, saaledes at de uegentlig
døvstumme overføres til Nyborg, medens af de egentlig døvstumme c. 1/3
(de daarligst begavede) sendes til Instituttet i Kbh. for at undervises efter
Skrift- og Haandalfabetmetoden og de andre blive i Fredericia, fordelte
paa Afdelingerne A og B., for at undervises efter Talemetoden. A-Afdelingen
er dog nu siden Aug. 1904 en selvstændig Institution: Den kgl.
Døvstummeskole i Fredericia
. For hvert Barn betales aarlig 300 Kr. for Logis,
Kost, Klæder, Pleje og Renlighed; i Tilfælde af Uformuenhed udredes
Betalingen af vedk. Købstad eller Amt. — Instituttet i Kbh. styres, under
Direktøren for de kgl. Døvstummeanstalten af en Forstander, der er første
Lærer; desuden er der 9 Lærere og 1 Lærerinde. Det havde Sept. 1904
72 Elever, hvoraf 26 Piger. Instituttet ejede 31/3 1904 146,942 Kr.

Frk. Th. Madsens Skole for døvstumme Børn af bedrestillede Forældre,
Sortedams Dossering 81, staar under Tilsyn af Kultusministeriet.

Om Arbejdshjem og Asyl for døvstumme Piger og Alderdomshjemmet
for døvstumme
se under Stiftelser.

Statens Institut for talelidende, Lokaler i Døvstummeinstituttet paa
Citadelsvej, oprettet 1/4 1898, yder Hjælp til unge talelidende fra Land
og By og er delt i to Afdelinger: for stammende, der behandles paa Kursus
à 4 Uger, med Ophold paa Instituttet, og for Elever med Talefejl, der
behandles daglig og kun undtagelsesvis have Ophold.

Aandssvageanstalten paa Gamle Bakkehus (Idiotanstalten),
Rahbeks Allé (dels paa Kbhvs., dels paa Frederiksbergs Grund), er oprettet
ved milde Gaver særlig paa Initiativ af Dr. med. J. R. Hübertz og begyndte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 12:37:44 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/trap/3-1/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free