- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
236

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skovbrugere, som tidligere har været spredt paa forskellige Steder, og hvis
Grundlæggelse overvejende er foregaaet i Slutn. af 18. Aarh., Oplysningstiden
med dens stigende Interesse for Jordbrugene og Udbyttet af disse
Næringsveje. Foranlediget ved Kvægpesten, der midt i 18. Aarh. afstedkom store
Ødelæggelser, oprettede Læge, senere Stadsfysikus P. G. Abildgaard 1773 med
Statsunderstøttelse en Veterinærskole paa Christianshavn, Hj. af Skt. Anna-
og Dronningensgade, hvor han havde købt en to Stokv. høj Bygning og
tilføjede flere mindre Bygninger; men allerede 1776 overtoges den af
Staten som selvejende Institution og fik Navnet „kgl. Veterinærskole“.
Den fik nu flere Lærere og udviklede sig meget i de flg. Aar under
Forstanderskab af Abildgaard og hans Efterfølger E. Viborg († 1822).
Derefter gik Veterinærskolen en Tid tilbage, indtil en Række unge Lærere
forberedte dens Optagelse i den fælles større Undervisningsanstalt. — En lign.
Udvikling har Jordbrugsundervisningen gennemgaaet. Alt 1765 havde
Forstmanden J. G. v. Langen haft et „Forstseminarium“ paa Jægersborg;
1785 oprettedes to Jægerkorps i Helsingør og Kiel, hvortil knyttedes
Undervisning i Skovbrug, men kun i Kiel, hvor den lededes af A. C. H. Niemann
1785-1832, fik den Betydning; i 1832 nedlagdes Kielerskolen, og man
indrettede i Kbh., med Undervisningssted paa Polyteknisk Læreanstalt, en
strengere Forsteksamen; Formand i den Kommission, der ledede
Undervisningen, blev Jonas Collin, der senere ogsaa var Direktør for Veterinærskolen. —
Omkring Aar 1800 havde der været en Slags Forsteksamen og en
landøkonomisk Undervisning ved Universitetet, og i 1830 var der indrettet
en Landbrugs- og Skovbrugsskole paa Mørupgaard (se II S. 626). Midt i
19. Aarh. rejstes Kravet om en højere Læreanstalt for Landbrugere som
Udvidelse af det Kursus, der fra 1849 fandtes paa Polyt. Læreanstalt. —
Landinspektører og Havebrugere vare hidtil blevne eksaminerede af særlige
Kommissioner.

Veterinær- og Landbohøjskolens Bygning, til hvilken der bevilgedes 170,000
Rd., blev opført 1856-58 (toges i Brug 25/8 1858) paa Gaarden Roligheds
Jorder (af hvilke den fik c. 60 Td. Ld.) efter Tegning af M. G. B.
Bindesbøll. Den er af gule Mursten og bestaar af en Hovedfløj (c. 190 F.),
hvis Hovedfaçade vender mod Ø., og som har et Midtparti, der springer frem
baade paa Øst- og Vestfaçaden, samt to mod Ø. udgaaende mindre
Sidefløje, alle i 2 Stokv. Skolen fik 7 faste Lærere foruden flere Docenter og
uddannede fra Beg. Veterinærer, Landbrugere og Landinspektører; 1863 kom
Havebrugere til, og Skovbrugsundervisningen, der samtidig blev flyttet til
Højskolen, blev indlemmet i denne 1869. Den første Direktør blev C. E. Fenger.
Skolen har stadig udvidet sig; navnlig efter Midten af 1880’erne er der
kommet meget nyt, saaledes Antiseptiken, Mikroskopien, patologisk Anatomi,
Kampen mod Tuberkulosen, Fortsættelseskursus for Veterinærer (1888) og
Landbrugere (1895) samt det nedenfor nævnte Forsøgslaboratorium; P. E.
Müller bragte et Gennembrud af nye Ideer og Arbejdsmaader i Skovbruget,
Rostrup grundlagde Plantepatologien, Boas Forstzoologien osv. Der trængtes
derfor stadig til nye Lærerkræfter og til nye Bygninger. Efter nogle mindre
Udvidelser i 1884 og 1888 bevilgedes ved Lov af 12/4 1892 868,000 Kr.
til Om- og Tilbygninger, der foretoges efter Tegn. af E. Gnudtzmann i
1892-95. Hovedbygningen blev gjort dobbelt saa stor, idet Sidefløjene
forlængedes c. 30 F. mod Ø. og forenedes med en med den gl. Hovedfløj
parallelt liggende Fløj i 2 Stokv. og Kælder, der paa hver Side er 80 F.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0448.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free