Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Faner og Standarter, mest svenske og holsten-gottorpske, der ere erobrede
i 17. og 18. Aarh.’s Krige. I 2. Stokv. findes en Broncebuste af
Generalmajor J. F. Classen, paa en i Frederiksværk 1759 støbt Kanon, en
Marmorbuste af General H. W. Huth († 1806) og Marmorbuster af Generalerne J.
S. Fibiger († 1861) og de Jonquières († 1879), begge bekostede ved Bidrag
fra Officerer og Underofficerer. Ligeledes findes en Broncebuste af Chr. IV,
en Marmorbuste af Chr. V og Gibsbuster af Fr. II, Fr. III, Fr. IV, Fr. V,
Fr. VI, Fr. VII, Chr. VII og Chr. IX, samt Broncerelief af Oberst O. E. Blom.
Den historiske Prøvesamling, Øster Voldgade (Stokhuset), hørende
under Forplejningskorpset, blev aabnet 1898. Samlingen indeholder væsentlig
Uniformsgenstande, der i 19. Aarh. bleve benyttede i den danske Hær; dog
er der ogsaa en Del fra fremmede Lande.
Om Det kgl. Akademi for de skønne Kunster se under Charlottenborg
S. 152.
Det kongelige Teater (Nationalteatret), Kongens Nytorv (se Bill. S.
7). Før Fr. IV’s Tid havde der saa at sige ikke været noget fast Teater.
Vel havde Andr. Wolff 1662 faaet Tilladelse til at indrette en
Komedieplads eller „Skauborg“, og efter i nogen Tid at have spillet i Boldhuset
opførte han paa Slotspladsen et fast Teater, men det købtes snart af Kongen
og nedbrødes 1666. Derimod var der før ofte blevet spillet Komedie af
omrejsende, især tyske, men ogsaa franske Skuespillertrupper, som optraadte
paa Raadhuset, Lavshusene (saaledes i det anseligste, Bryggernes Lavshus,
paa Hj. af Klosterstræde og Skindergade, eller i Skrædernes Lavshus, i
Brolæggerstræde) og i andre større Lokaler. Først 1722 lagdes Grunden til
den danske Skueplads, efter at der Aaret før var blevet opført et Teater
i Lille Grønnegade (nu Ny Adelg., Nr. 6, 8 og 10), hvor nogle fremmede
Selskaber spillede. Men da det ikke betalte sig, fik Direktøren, René
Montaigu, den Ide at lade opføre Skuespil paa Dansk, og efter at han 14/8 1722
havde faaet Bevilling dertil, foregik den første danske Forestilling 23/9 samme
Aar med en Prolog af Fr. Rostgaard, som meget havde interesseret sig for
Planen, og en Oversættelse af Moliéres „Gnieren“. Snart efter opførtes
Holbergs politiske Kandestøber, og hans andre Stykker fulgte hurtig efter.
I Begyndelsen gjorde Teatret Lykke, men efterhaanden tabte Interessen sig,
og efter at Forestillingerne flere Gange vare standsede, ophørte de helt ved
Byens Brand 1728, der dog ikke berørte Teaterbygningen (den blev solgt
1736), og den pietistiske Bevægelse under Chr. VI satte Bom for al
Skuespilkunst. Men efter Fr. V’s Tronbestigelse fik Organist C. A. Thielo 30/9
1746 paa Holbergs Anbefaling Privilegium paa at lade opføre danske
Komedier, og April 1747 begyndte Forestillingerne i et lejet Lokale i
Læderstræde med Stykker af Holberg. Snart efter overførtes Bevillingen paa
„de danske Aktørers samlede Trup“, som Kongen i Nov. 1747 skænkede
det „gamle Tjærehus“ paa Gammelholm ved Siden af Gjethuset (omtrent
paa det nuv. Teaters Grund); dette Hus nedbrødes, og 4/7 1748 lagdes
Grundstenen til det nye Teater, der opførtes efter Tegn. af N. Eigtved
og alt kunde aabnes 18/12 s. Aar. Det havde 3 Etager og rummede c.
780 Tilskuere; over Prosceniet stod paa Latin: „Intet hæsligt Ord eller
Skue komme paa dette Sted“. Men skønt Teatret straks befriedes for to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
