- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
268

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mursten og kostede, med Inventar, 508,496 Kr.; senere Forandringer have
kostet 84,460 Kr. Hovedbygningen, med Façade til Tietgensgade, har
fremspringende Endepartier og Midtparti og er i Kælder og 3 Stokv. Desuden
er der en Økonomibygning og en Kontor- og Funktionærbygn. (begge i
Kælder og 2 Stokv.) samt et Kedelhus. Hospitalet har 212 Senge i 25
Stuer. I 1903 behandledes 1786 Patienter (der betales intet); Udgiften
var 106,842 Kr. Ved Hospitalet er ansat 1 Overlæge, 1 Reservelæge og
1 Forvalter. Prof. Rud. Bergh har i 1904 skænket Hospitalet sit Bibliotek,
der særlig indeholder dermatologisk og venerolog. Litteratur.

Sundby Hospital, Kastrupvej i Sundbyerne, er indrettet 1901-2 i den
II S. 238 omtalte, 1894 opførte Forsørgelsesanstalt, der ved Sundbyernes
Indlemmelse i Kbh. overgik til denne Kommune 1/1 1902. Omdannelsen
til Hospital kostede i alt, med Inventar, 144,190 Kr. Hospitalet, der toges
i Brug 1/1 1902, er bestemt for almindelige medicinske og lettere kirurgiske
Sygdomme, og Betalingen er den samme som paa Kommunehospitalet. De
4 paa det anførte Sted omtalte Bygninger ere alle i 2 Stokv., de 3 med
Kælder; de to ere nu Sygebygninger, den tredje Administrationsbygning
(den nordl. Del optages af det fra tidligere Tid bestaaende Børnehjem)
og den fjerde Kedelhus. Grunden er 49,100 □ Al. Hospitalet har 71
Senge i 27 Stuer. I 1903 behandledes 842 Patienter (hvoraf 322 Kv.);
Udgiften var 102,457 Kr. Ved Hospitalet er ansat 1 Overlæge og 1
Forvalter. — Foran Hospitalet er 16/11 1899 afsløret et Mindesmærke for
Etatsrd. L. P. Holmblad (Granitsokkel med Buste, af Brandstrup), der
skænkede 150,000 Kr. til Forsørgelsesanstaltens Opførelse.

Baldersgades Hospital er indrettet 1902 i en af de Kellerske
Aandssvageanstalter tidligere benyttet Ejendom, som Kommunen købte af Staten
for 100,000 Kr. Omdannelsen af Bygningerne, med Inventar, kostede
115,000 Kr. Hospitalet, der toges i Brug 2/1 1903, er væsentlig bestemt
for Patienter med lettere medicinske Sygdomme, Rekonvalescenter og
Patienter, der paa Grund af deres Sygdoms kroniske Forløb ønskes
fjærnede fra Kommunehospitalet. Betalingen er den samme som der.
Hovedbygningen, i Kælder og 3 Stokv., er opf. 1880; desuden er der to
Sygepavilloner paa hver Side af Hovedbygningen, hver i Kælder og 1
Stokv., samt en Vadskeribygn. og et Lighus. Grunden er 7947 □ Al.
Hospitalet har 76 Senge i 28 Stuer. I 1903 behandledes 666 Patienter
(hvoraf 344 Kv.); Udgiften var 69,088 Kr. Ved Hospitalet er ansat 1
Overlæge og 1 Forvalter.

Foruden disse Hospitaler har Kommunen Sygeafdelinger i Almindeligt
Hospital
, Skt. Johannes Stiftelsen og paa Ladegaarden. Se om disse under
Forsørgelsesanstalter.

Efter et af Magistraten fremsat Forslag i Dec. 1904 skal der opføres et
stort nyt Kommunehospital med 600 Senge, dog saaledes at det kan
udvides til 1000, paa Siden af Bispebjærg Bakke ned mod Lersøen.

Litt.: Kbhs. Kommunehospital 1863-88, Kbh. 1888. — Blegdamshospit. i Kbh.
1879-1904, Kbh. 1904. — Tabelværk til Kbhs. Statistik Nr. 14 (Beskr. af Kbhs.
Kommunes Ejendomme). Kbh. 1904. — Beretn. om kbhvske. kommunale Hospitaler
for 1903-4, Kbh. 1904.

Under privat Drift ere flg. Hospitaler.

Dronning Louises Børnehospital, paa en Grund mellem
Ø.-Farimagsgade, Lundsgade, Upsalagade og Malmøgade. Oprindelsen til det er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0480.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free